SENESTE NYT:
OMXC20  437.34 0.22% 
Dow Jones  12883.95 0.04% 
Nikkei  9015.59 0.0% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B






Tip     Print    RSS    Del    

Laurids Iversen er en af de investorer, der bliver ramt med tilbagevirkende kraft af en lov, der indfører beskatning af gevinster, man ikke har haft. Foto: Nikolaj Svennevig.


Skat tager en halv mio. af gevinst på 0 kr.

Af KRISTOFFER BRAHM

Offentliggjort 29.08.09 kl. 10:52

Laurids Iversen bliver ramt af en ny lov, som med tilbagevirkende kraft indfører beskatning af gevinster, han ikke har haft. Det kommer til at koste ham 492.500 kr.

Regnestykket

Laurids Iversens regnestykke:

Investerede 4.000.000 kr. i investeringsselskaber (kurs 250).

Ved udgangen af 2008 var værdien faldet til 2.030.000 kr. (kurs 127).

Tabet udgjorde 1.970.000 kr.

Når aktierne en gang er tilbage i kurs 250, ser regnestykket sådan ud:

Gevinst: 0 kr.

Skat: 492.500 kr. (25 pct. af 1.970.000 kr.).

Den 61-årige Laurids Iversen er en af dem, der bliver ramt af skatteminister Kristian Jensens (V) nye lov, som beskatter fiktive gevinster.

Den selvstændigt erhvervsdrivende kan se frem til at betale 492.500 kr. i skat af en gevinst fra sine investeringer på 0 kr.

»Det gør mig rasende«


»Jeg har svært ved at se, at vi lever i et retssamfund, når politikere laver sådan en lov. Det gør mig rasende,« siger Laurids Iversen, som er medindehaver af en EDC-ejendomsmæglerforretning i Skanderborg.

Fra 2002 til 2005 investerede han fire mio. kr. i aktier i investeringsselskaber fra Formuepleje til en gennemsnitskurs på 250.

Med udgangen af 2008 var de faldet til en gennemsnitskurs på 127, hvilket gav ham et tab på 1.970.000 kr.

Den nye lov fra skatteministeren blev vedtaget i februar i år. Med tilbagevirkende kraft indfører den en såkaldt lagerbeskatning gældende fra årsskiftet.

Skat af stigninger


Det betyder, at investorer løbende skal beskattes af deres gevinster, og Laurids Iversen skal derfor betale skat, i takt med at hans aktier stiger fra kursen ved årsskiftet på 127. Han kan ikke modregne de tab, han har haft fra 2002 og frem til udgangen af 2008.

Når Laurids Iversens aktier en gang er tilbage i kurs 250, som han gav for dem, vil han have betalt 492.500 kr. i skat. Hans samlede gevinst er til den tid 0 kr. Indtil da betaler han løbende skat, selv om han har et samlet tab.

»I sig selv har det været en rutchetur ned i det allerdybeste hul, at mine investeringer er faldet voldsomt i kurs. Oven i bliver man så ramt af, at politikerne indfører en beskatning, selv om man ikke har haft en indtjening. Det er end ikke en bananrepublik værdigt,« siger Laurids Iversen.

Han har ikke noget til overs for selve lovens beskatning af ikke-eksisterende gevinster. Men han finder det også dybt problematisk, at den er indført med tilbagevirkende kraft.

»Hver gang jeg har tjent en krone, har jeg investeret den, men jeg har selvfølgelig ikke taget højde for, at politikerne kunne finde på at lovgive med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at jeg og andre ikke har haft en chance for at gøre noget for at undgå beskatningen,« siger Laurids Iversen.

»Det er for groft«


Han har stemt borgerligt hele sit liv og derfor været med til at stemme Kristian Jensen til magten i skatteministeriet.

»Og så skal man udsættes for sådan noget. Det er for groft. Hvis ikke det bliver ændret, må jeg overveje, om det overhovedet er værd at stemme,« siger Laurids Iversen.

Tilmeld dig overvågning af Samfund


Forsiden lige nu

Mærsk stopper handel med Iran

Skibsfart: Rederigiganten frygter at bryde EU's sanktioner mod Iran og har stoppet fremtidig handel. Læs artikel


  
Nyt våben skal få DSB til at køre
De ekstreme kuldegrader fået DSB til at tage et nyt våben i brug.
Årets bedste reklame fra Super Bowl
Se hvilke film, der vakte størst jubel ved en af årets største reklamebegivenheder.
Hør efterlyste John Trolle her
Tidligere i dag talte Jyllands-Posten med John Trolle.

Annonce:

Populær VW har ukendte søstre
VW Up har fået al omtale, selv om to andre lancerer næsten nøjagtig samme bil.
Betal eller få 12-cifret telefonnummer
Titusindvis af danskere risikerer fremover at skulle taste 12 cifre på telefonen.

Vestas-formand: Jeg er ikke dum
Bestyrelsesformanden havde intet andet valg end at trække sig fra sin post.
Schackenborg indblandet i gødnings-skandale
Toppen i dansk landbrug herunder Schackenborg kan være involveret i ulovlig handel med gødning.

Annonce:

Kan din mobil blive vandtæt?
Det hævder et amerikansk firma at kunne gøre. Men lad dig ikke lokke, siger en ekspert.
Mærsk Mc-Kinney med i ny reklamefilm
Den legendariske topleder er selv med i selskabets nye propagandafilm.

Alle A380-fly tjekkes for vingesprækker
De europæiske luftfartsmyndigheder beordrer alle Airbus' superjumbofly undersøgt.
Politiet: Vi vil have fat i John Trolle
Politiet forsøger skam stadig at få fingre i den bedrageridømte John Trolle Rasmussen.

Ny karriere
Se flere jobmuligheder her

Annonce:


Privatøkonomi

Job & Karriere
Psykisk syge går stille på jobbet
Et flertal mener, at det kan gå ud over karrieren at fortælle om sin psykiske sygdom. Læs artikel

06.50: Drømmer du om samme arbejdsplads som alle andre?
08.15: En slapper på jobbet kan give dig stress






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/