Tip     Print    RSS    Del    

Skat har næsen nede i madderne

Af ULLA NØRBY

Offentliggjort 03.03.10 kl. 10:41

Hvad gir' du for tre halve med pålæg i kantinen? Forhåbentlig mindst 15 kr.

Sådan en spegepølsemad må siges at være almindelig, dansk mad. Den skal du betale mindst 5 kr. for i kantinen. Ellers smækker skattefælden. Foto: Colourbox

Relaterede artikler

10 skattekneb til brug netop nu

Alt om den nye skat på dit it-grej

Bilvask som skattefryns?

Se alle >>

Er prisen for lav, skal du nemlig beskattes af maden som et personalegode.

For virksomhederne indebærer nye regler, at maden skal vurderes:

• Er der tale om almindelig mad
• eller skal det indberettes til Skat?

Sådan er det fra og med den 15. marts.

På mange arbejdspladser har man en ordning, så arbejdsgiveren giver et direkte eller indirekte tilskud til de ansattes måltider.

Du skal betale selv

Chefens bidrag kan typisk gå ud på, at virksomheden stiller lokaler til rådighed for madlavningen og selve bespisningen samt sørger for rengøring.

Når en medarbejder møder op for at få stillet sulten, betaler han eller hun et beløb for mad og drikke.

Og det er her, du skal være vågen.

Hvad koster tre flade?

Prisen for et almindeligt ”standardmåltid” skal mindst være på 15 kr. uden drikkevarer. Er drikkevarer med, skal prisen, du betaler, mindst være på 20 kr.

Lyder det enkelt? Så læs videre og bliv klogere.

Disse prissatser skal dækkes af beskattede midler fra din egen lomme.

Hvad er almindelig mad?

Maden skal være ”almindelig”. Hvad er det for noget?

Skat forklarer i en ny vejledning, at almindelig mad f.eks. kan være tre stykker smørrebrød. Der må også være tale om lun eller endda varm mad.

For at gøre forklaringen fuldkommen: Spiser du ikke tre men kun et stykke almindeligt rugbrød med almindeligt pålæg på, skal du lige regne om i hovedet.

Så skal du nemlig mindst selv betale 5 kr. for maden, hvis du vil undgå beskatning.

Højt belagt - også på prisen

Nu er det ikke sådan, at Skat vil forbyde nogen at servere endsige spise ekstra lækker mad – det, som Skat kalder luksusmad.

Så gælder det bare om, at arbejdsgiveren studerer maden for at overveje, om menukortet skal sendes til skattevæsenet.

Spiser du luksusmad – hvad det så end er – skal du også betale en luksuspris. Hvis mad og pris følges ad op, bliver du ikke beskattet.

Luksusmad for 10 kr. = beskatning

Hvis du derimod slipper med 10-15 kr. for lakse-forretten, den saftige frokostbøf og den lille, franske osteanretning til sidst er der ikke megen diskussion.

Så skal du notere på din selvangivelse, at du smovser på arbejdsgiverens regning. Derefter beskattes du.

Nogle undgår reglerne

De nye regler med, at arbejdsgiveren skal indberette, hvis tilskuddet til kantineordningen er for god, så medarbejderne får en skattefordel, gælder kun, hvor medarbejderne betaler en andel selv af deres egne, beskattede midler.

Har I en kantineordning, hvor maden og prisen er kombineret med, at I går lidt ned i løn, er I fri for bøvlet med indberetning og værdiansættelsen af de tre halve.

Så er maden jo en del af lønnen og vurderes efter andre regler.

Fri kost

Hvis I på din arbejdsplads spiser uden at betale en krone, skal du beskattes af dette gode.

Mad er nemlig som udgangspunkt en privatsag, som man jo betaler for, hvad enten man er hjemme eller ude.

Får du det gratis af chefen, får du derfor også et frynsegode, som skal beskattes.

LÆS OGSÅ: Nu tjekker Skat dine frynsegoder