

Offentliggjort 04.09.10 kl. 07:10
Skattetrykket stiger næste år, men skattestoppet eksisterer stadig, fastholder regeringens skatteordførere.
Boligejerne skal af med mindst 1,4 mia. kr. ekstra i grundskatter i 2011.
Dertil kommer nye afgifter på energi og fedt, samt genopretningsplanens milliardstramninger af skattetrykket. Men skattestoppet eksisterer, pointerer regeringspartierne.
Danske Bank har beregnet, at en gennemsnitsfamilie næste år skal betale op til 500 kr. om måneden mere i skat.
Dertil kommer en indirekte stramning af skattetrykket på grund af genopretningsplanen, som bl.a. betyder, at bundgrænsen for, hvornår der skal betales bundskat og topskat fastfryses på 2010- niveau og ikke reguleres med inflationen.
De direkte stigninger kommer fra højere grundskatter samt fra afgifter på energi og fedt.
Alligevel hævder skatteordfører Mike Legarth (K), at skattestoppet er intakt.
»Vi har et skattestop, og det fastholder vi. Nogle vil opleve at betale lidt mere i skat, men det tror jeg godt, folk kan forstå. Dele af skattereformen finansieres først nu, og så er der regningen for den verdensomspændende krise. Alternativet er under alle omstændigheder værre. Uden skattestop kunne man ikke budgettere tre år frem,« siger Mike Legarth.
Venstres skatteordfører, Mads Rørvig, understreger, at grundskyldsstigningen modregnes i den samlede skat.
»Skattestoppet ændres der ikke på. I hele perioden fra skattereformen til nu er ingen blevet fattigere. Man kan ikke bare se på det fra år til år« siger Mads Rørvig.
Økonomer mener ikke, at skattestoppet har værdi.
»Det har ikke megen mening at tale om et skattestop. Der er mange problemer, og nogle af dem afspejler, at man i sin tid definerede skattestoppet som en blanding mellem satser og beløb,« siger professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen, Aarhus Universitet.
Økonom i Danske Bank Las Olsen er også skeptisk.
»Skatten stiger direkte eller indirekte på flere områder. Så der er ikke meget tilbage af skattestoppet,« siger Las Olsen.
Annonce: