

Offentliggjort 06.09.10 kl. 20:09
På fem år er der strømmet mere end 1.000 mia. kr. fra danske bankkonti til konti i skattely.
Det viser Skats første kortlægning af pengestrømmene nogen sinde.
Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) er chokeret over omfanget.
”Det er et astronomisk højt tal. Der er ikke i selv noget problem i, at der bliver flyttet rundt på penge, så længe det er lovligt, men jeg vil også sige, at hvis der er noget at komme efter, så bliver det gennemanalyseret,” siger han til epn.dk.
Skat går nu i gang med at analysere på datamaterialet, som cirka 20 danske pengeinstitutter er blevet pålagt at udlevere i en af de største kontrolaktioner i dansk skattehistorie.
Både virksomheders og privatpersoners kontooplysninger er blevet blotlagt for Skat, der har store forventninger til projektet.
Læs mere i Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag.
Annonce: