Tip     Print    RSS    Del    

Alt taler for højere boligskat

Af JANNIK BRINCH

Offentliggjort 27.01.12 kl. 14:12

Der findes flere gode argumenter for at hæve boligskatten, siger professor.

Sænk skatten på arbejde og hæv skatten på boliger.

Sådan lød den klare anbefaling i den OECD-rapport, der blev offentliggjort torsdag. Dermed lagde den internationale organisation sig tæt op ad de anbefalinger, som de økonomiske vismænd leverede i slutningen af 2011.

Der er dog intet, der tyder på, at den nuværende regering vil ophæve skattestoppet på ejendomsværdierne, der har været fastfrosset siden 2001. Det slog økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) fast så sent som i går.

Flere fordele

Det bør dog ærgre danskerne, for der er langt flere argumenter, som taler for en højere boligskat end det modsatte. I hvert fald hvis man spørger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

"Der er to klare fordele. Den ene er, at vi får et merprovenu ind fra ejendomsværdiskatten, som vi kan bruge til at sænke andre skatter og helt klart bruge til at finansiere en skattereform, der sænker skatten på arbejde. Det vil stimulere folk mere til at arbejde frem for at holde fri, og i den sidste ende vil det give et mere effektivt samfund uden, at det samlede skattetryk bliver større," siger Bo Sandemann Rasmussen.

"Den anden fordel ved lade ejendomsværdiskatten stige er, at det vil have en stabiliserende effekt på boligpriserne, fordi det vil lægge en dæmper på, hvad folk er villige til at betale. Det er altså to gode argumenter for at genindføre boligskatten, som vi kendte før skattestoppet," fortæller Bo Sandemann Rasmussen.

En pæn slat

Dermed vil skatten også medvirke til et mere lige samfund, fordi de stigende boligpriser menes at have været den væsentligste årsag til den stigende ulighed i perioden frem til 2008.

Vismændene lancerede i 2011 en model til en forhøjelse af boligskatten, hvor danske boligejere skal betale 1 pct. af den værdi som ejendommen aktuelt har. I dag er ejendomsværdiskattesatsen udhulet til omkring en halv procent, men tanken var, at værdien skulle stige gradvist over en årrække fra januar 2013.

Ifølge beregninger fra vismændene vil en ophævelse af skattestoppet på boligværdierne kunne indbringe omkring 16 mia. kr. til statskassen i 2040, men allerede i 2020 kan tallet have rundet 10 mia. kr.

"Det er en pæn slat, som man godt kan finansiere en pæn topskattelettelse på," siger Bo Sandemann Rasmussen, der ser et problem i, at politikerne tøver:

"Jo længere tid man beholder skattestoppet, jo større er det skattetab, vi reelt får frem i tiden, så det bliver mere og mere interessant at kigge på den almindelige ejendomsværdibeskatning, også fordi boligpriserne vil stige på sigt."

En uretfærdig skat

Når politikerne alligevel er afvisende over for at røre ved boligskatten, så skyldes det, at vælgerne er modstandere af at lægge mere skat på boligerne.

"Det afspejler et af de lidt sjove forhold, som gør sig gældende inden for skatteområdet. Det lader til, at borgerne foretrækker at betale skatter, hvor de selv kan påvirke størrelsen af den skat, de skal betale. Det kan de ikke med boligpriserne med mindre, man er villig til at flytte, og det er en ret drastisk måde at styre det på. Det kan de til gengæld i forhold til eksempelvis arbejde og forbrug. På den måde er boligskatten en skat, som menigmand synes er uretfærdig, og politikerne er nødt til at se på, hvad vælgerne siger," fortæller Bo Sandemann Rasmussen.

Margrethe Vestager afslog torsdag at røre ved boligskatten - det skete uden nærmere uddybelse.

"Mange økonomer anbefaler, at vi lader boligskatterne stige, men det indgår i regeringsgrundlaget, at boligskatterne er fredet i denne valgperiode," sagde Margrethe Vestager ifølge Ritzau.