Her er skattereformens vindere
Regeringen har ramt plet i forhold til sine hensigter med skattereformen, mener skatteekspert.
Middelklassen er den store vinder af skattereformen.
Sådan lyder vurderingen fra seniorskatterådgiver Henning Boye Hansen fra revisionsselskabet BDO.
"Det er middelklassen, og herunder især de offentligt ansatte, der vinder på skattereformen. De skal betale lidt flere afgifter, men får til gengæld glæde af den øgede topskattegrænse og det øgede beskæftigelsesfradrag," siger han.
Rammer plet
Henning Boye Hansen mener, at regeringen har ramt plet i forhold til sine hensigter med skattereformen.
"Det er tydeligt, at vi har fået en rød regering, der vil markere, hvem den vil hjælpe, og hvem den ikke føler behov for at hjælpe," siger Henning Boye Hansen.
"Man er gået efter at række en hånd til skolelæreren, brandmanden og andre i "Kansas-arbejdstøjet", og det må man sige i høj grad er lykkedes," siger han.
Her er taberne
De store tabere er højtlønnede - især pensionister - mener Henning Boye Hansen.
Det skyldes, at mulighederne for at spare op i en kapitalpension forringes, og at rentefradraget sænkes med yderligere 5 pct. Det kommer oven i, at den tidligere regering i forvejen har vedtaget at sænke rentefradraget med 8 pct.
Dertil kommer, at pensionister med høje indkomster ikke får glæde af den højere topskattegrænse, som den øvrige del af befolkningen får glæde af, når skattereformen er indfaset, samt at grundbeløbet til folkepensionister sænkes.
LÆS OGSÅ: href="http://epn.dk/samfund/politik/article2789675.ece">Her er regeringens skatteudspil
LÆS OGSÅ: href="http://epn.dk/samfund/politik/article2789274.ece">Ekspert: Skattereformen giver rentestigning
LÆS OGSÅ: href="http://epn.dk/samfund/politik/article2789706.ece" target="_blank">Sådan rammer skattereformen forskellige familier
SE HELE SKATTEREFORMEN: Danmark i arbejde - skattereform
Skattereformen er indgået mellem regeringen, Venstre og Konservative. Den indebærer følgende:
* Skatten på arbejde sættes ned med i alt lidt over 14 milliarder kroner frem mod 2022.
* Topskattegrænsen hæves med 57.900 til 467.000 kroner, når den er fuldt indfaset i 2022. Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre.
* Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 procent til 10,65 procent i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kroner til 34.100 kroner.
Højere ældrechek
* Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kroner.
* Ældrechecken forhøjes med 4500 kroner årligt for folkepensionister med lave indkomster.
* Overførselsindkomster (kontanthjælp, dagpenge og førtidspension) reguleres med en lavere procentsats end hidtil i 2016-2023. Det betyder, at de ikke stiger med lønudviklingen i resten af samfundet, men kun reguleres efter prisudviklingen. Besparelse: Tre milliarder kroner.
* Der skal findes besparelser for 2,7 milliarder kroner i forsvaret og en milliard kroner fra EU-bidraget.
* Øget beskatning af danskere der arbejder i udlandet.
* Fradrag for rejseudgifter og dobbelt husførelse sænkes fra maksimalt 50.000 kroner til maksimalt 25.000 kroner.
* Ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes frem til 2020.
Arbejder på løsning
* Afgifterne på blandt andet fedt, sukker og kaffe reguleres, så de fremover følger prisudviklingen. Samlet set bidrager det med 2,6 milliarder kroner.
* Børnechecken for velhavende forældre nedtrappes, men det gælder indtil videre kun for par, der er gift. Hvis en af forældrene tjener mere end 700.000 kroner om året, nedtrappes børnechecken med to procent af den indkomst, der ligger over 700.000. Skatteministeriet arbejder på at finde en løsning, der gør det teknisk muligt også at nedtrappe børnechecken for forældrepar, der ikke er gift.
* Den såkaldte iværksætterskat fra 2009 ophæves. Til gengæld øges beskatningen af bankerne ved den såkaldte lønsumsafgift.
* Beskatningen af dieselbiler og fri bil øges.

Danmark vinder stort på frihandelsaftale

EU kræver mere skat af store selskaber
Skat og bilbranchen slås om demobiler
"På grænsen til det uanstændige," lyder det efter afgørelse fra Skatterådet. Læs artikel
Danmark vinder stort på frihandelsaftale
En ny frihandelsaftale mellem EU og USA kan give op til 25.000 nye danske arbejdspladser, vurderer DI. Læs artikel
Twitter strammer sikkerheden
Hjælp til solcelleejere i klemme
Forligspartier enige om en overgangsordning fra gamle til nye regler. Læs artikel












