Tip     Print    RSS    Del    

Dansk it-mand hjemvendt fra Haiti: Det går fremad

Af MIKKEL ANDERSEN, Computerworld

Offentliggjort 18.02.10 kl. 13:40

It-ekspert Sune Bülow er hjemvendt til Danmark efter at have været med til at etablere kommunikation for Røde Kors medarbejderne i Haiti. Læs hans historie her.

Tirsdag 12. januar blev Haiti ramt af et kæmpe jordskælv, der blev målt til 7,3 på Richter-skalaen.

Om eftermiddagen onsdag får Sune Bülow en opringning. Han er it-ekspert hos Dansk Røde Kors.

De vil have ham af sted til Haiti. Sune Bülow tager af sted næste morgen og ankommer som den første medarbejder fra Dansk Røde Kors til Haiti.

Foran ham ligger en kæmpe opgave.

Han skal etablere nødvendige kommunikationsforbindelser så Internationalt Røde Kors medarbejdere kan koordinere nødhjælpen. Al kommunikation i området er nede.

Mobil-, fastnet- og radioforbindelser fungerer ikke, fordi master er væltet og huse beskadiget.

Et land i kaos

"Det var et land i kaos, jeg kom til. I begyndelsen skulle vi bare finde ud af, hvor vi kunne være, hvordan sikkerheden var og hvordan vi kunne få fat på vand," fortæller Sune Bülow.

Da de mere praktiske ting var ordnet kunne Sune Bülow begynde med at få kommunikationen op og køre. Først var den primære opgave at få etableret internet til operationsledelsen og mulighed for at printe og scanne.

Efter et par dage begyndte den større opbygning af kommunikationsforbindelser. Sune Bülow havde et hold af danske, amerikanske og spanske it- og radioeksperter til at hjælpe sig.

En af de vigtigste ting var etablering af et VHF-radionetværk, placeret på bjergtinder, der kunne give mulighed for kommunikation i det meste af katastrofeområdet.

"Det bliver brugt til sikkerhed, ved at man ved, hvor delegater, biler og frivillige befinder sig, og til at få informationer frem og tilbage mellem felten og hovedkvarteret," siger Sune Bülow.

Internetforbindelser bliver oprettet via satellit. I starten var det også telefoni via satellit, indtil mobilnettet var oppe igen. Så meget af teknologien som muligt bliver lavet trådløst, da det har nogle klare fordele.

"Efter en katastrofe er der meget støv og fugt. De steder hvor vi brugte kablede forbindelser, fik vi hurtigt problemer," fortæller Sune Bülow.

Hjælp fra lokale fagfolk

I et katastrofeområde er det typisk, at Røde Kors så hurtigt som muligt ansætter nogle lokale folk med nyttig viden og uddannelse.

"De kender forholdene, de kender udbydere af forskellige tjenester, og så kan de snakke med hele befolkningen. Så jeg fik hurtigt ansat nogle lokale folk, så vi kunne trække på de ressourcer, der er," siger Sune Bülow. Det er en kæmpe opgave at få etableret en hel it-infrastruktur på kort tid. Det sværeste var dog at følge med det vokseværk nødhjælpsarbejdet fik undervejs.

"Vi gik fra at skulle servicere 10 mand til 300 på en uge. Det var nærmest umuligt at følge med. Det gælder både udstyr til internet- og radioforbindelser, men også arbejdet med at få ansat og trænet nye folk," siger Sune Bülow.

"Det er umuligt at planlægge, fordi tingene ændrer sig så markant dag for dag. Der er så mange ubekendte faktorer i starten af en ny operation, så man bliver bare nød til at acceptere, at man ikke kan planlægge, og så tilpasse sig som tingene kommer," fortæller Sune Bülow.

Samtidig skal man hele tiden sikre sig, at have en plan b klar, hvis noget skulle bryde ned, så der altid er en mulighed for at skabe kontakt med nødhjælpsarbejderne ude i felten.

"Hvis der kommer en oversvømmelse eller et jordskælv, skal vi stadig have en mulighed for at komme i kontakt med hinanden," siger Sune Bülow.

Haitianerne er gode til at klare sig

Sune Bülow er nu tilbage i Danmark. Når man er blandt de første, der kommer til et katastrofeområde arbejder man typisk 3-4 uger, da det er en grænse for, hvor lang tid man kan yde det maksimale.

Derfor har Sune Bülow givet stafetten videre til andre, som nu skal stå for at udbygge og vedligeholde kommunikationsforbindelserne. Blandt andet er man på vej til at etablere ip-telefoni i området.

Den haitianske befolkning nyder godt af, at det internationale nødhjælpsarbejde er oppe og køre og er også begyndt at få en hverdag igen.

"Der er kommet mere ro på situationen. Lokalbefolkningen har meget hurtigt tilpasset sig de nye forhold. De har ikke haft særlig meget inden jordskælvet, og nu har de endnu mindre, men det gør også, at de er gode til at klare sig," forklarer Sune Bülow.