SENESTE NYT:
OMXC20  434.97 0.72% 
Dow Jones  12845.13 -0.13% 
Nikkei  8917.52 -0.13% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B






Tip     Print    RSS    Del    

McKinsey: Regionerne har ansvaret for fejl i data

Af POVL D. RASMUSSEN, Computerworld

Offentliggjort 04.03.10 kl. 17:17

Det er regionernes ansvar, at dataene i en kritisk rapport om sundheds-it er i orden, mener McKinsey, som dermed afviser at have sløset med rapportens datagrundlag.

En ny rapport om sundheds-it udarbejdet af konsulenthuset McKinsey & Company vækker utilfredshed i regionerne. De mener, at datamaterialet i rapporten ikke er i orden.

I et svar fra McKinsey indsendt til Finansministeriet gør McKinsey det dog klart, hvem der bærer skylden, hvis dataene er fejlfyldte.

"Det skal desuden fremhæves, at det grundlæggende er regionernes ansvar at sikre, at egne data er korrekte," skriver McKinsey i et afsnit om kvalitetssikring af data.

Rapporten fra McKinsey konkluderer, at regionerne kan spare op mod en halv milliard kroner, hvis de formår at effektivisere deres sundheds-it.

Regioner: Fejl kunne være undgået

Ifølge regionerne er rapporten baseret på et datamateriale, der aldrig gennemgik en lovet valideringsproces i september sidste år, lyder det fra flere regioner.

"En række misforståelser og fejl i datagrundlaget kunne være rettet op, hvis et sådant fælles review havde fundet sted," skriver Region Sjælland i sin kommentar til rapporten.

Regionerne havde dog frem til 25. september sidste år til at validere deres data, skriver McKinsey i en kommentar til regionernes høringssvar. McKinsey henviser til, at der i perioden 13. maj til 25. september blev afholdt 38 møder via telefon, videokonferencer eller ved personligt fremmøde.

Betydeligt antal samtaler

Møderne varede i gennemsnit mere end halvanden time, og derudover havde McKinsey et "betydeligt antal" telefonsamtaler samt e-mail-besvarelser, argumenterer McKinsey videre. På de nævnte møder har McKinsey gennemgået en del af datamaterialet med regionerne, står der i svaret fra McKinsey.

"Samlet set er det derfor vurderingen, at der har været rig lejlighed til at gennemføre en krydsvalidering, hvilket er søgt faciliteret blandt andet gennem bilaterale drøftelser og sammenstilling af regionernes datapunkter, jf. f.eks. statusoversigt udsendt til regionerne og diskuteret på telefonmøde d. 23. september," svarer McKinsey og tilføjer:

"Det skal desuden fremhæves, at det grundlæggende er regionernes ansvar at sikre, at egne data er korrekte." Region Midtjylland, der ifølge rapporten har de højeste udgifter til sundheds-it, har siden det første udkast til rapporten påpeget, at regionen har foretaget en fejlberegning.

Udgifter til applikationsvedligehold og -udvikling udgør 40 millioner kroner, men ved en fejl indberettede regionen tallet tre gange, så beløbet blev 120 i stedet for 40 millioner kroner.

Den fejl korrigerede McKinsey ikke for i den endelige rapport, der blev afsluttet 5. januar.

"Vi har ikke mulighed for at vurdere, om de reviderede indberetninger er mere korrekte end de oprindelige, hvorfor der ikke er foretaget korrektioner i forhold hertil," forklarer McKinsey.

Konsulentvirksomheden skriver videre, at "fejlindberetninger har selvsagt indvirkning på effektiviseringspotentialet". Region Midtjylland sendte 2. december et brev til McKinsey med opdaterede tal, hvor de 40 millioner kroner til applikationsvedligehold og -udvikling nu kun fremgår én gang.

150 millioner kroner mere at hente

På baggrund af Region Midtjyllands tal foretog McKinsey en ny beregning, som ikke indgår i den endelige rapport, og her når konsulenterne frem til, at det samlede effektiviseringspotentiale i virkeligheden kan være 150 millioner kroner højere.

"Årsagen hertil er blandt andet, at der i det oprindeligt estimerede effektiviseringspotentiale er udeladt visse datapunkter, da datakvaliteten blev vurderet for tvivlsom. Dette er ikke gjort ved genberegning af det nye potentiale, idet tallene fremhæves som mere valide, hvorfor det antages, at det ikke er nødvendigt at udelade visse datapunkter," skriver McKinsey.

I svaret fra McKinsey gennemgår konsulentfirmaet også sammenhængen mellem udgifter og kvalitet, benchmarking, anbefalinger og konklusioner, metodevalg, investeringer og til sidst enkeltspørgsmål til data og konklusioner.

Computerworld er kommet i besiddelse af rapporten samt svarene efter at have søgt om aktindsigt hos Finansministeriet.

Tilmeld dig overvågning af Teknologi


Forsiden lige nu

Økonomer: Krisen er snart bag os

Af JENS KURT JØRGENSEN

Økonomi: En uventet og voldsom stigning i industriens produktion modtages med jubel af økonomer. Læs artikel


  
Kæmpe tv kan gemmes i spejl
Nyt fjernsyn er både spejl og tv i et. Til gengæld koster det kassen.
Derfor er dit CV så vigtigt
Dit CV er langt mere vigtigt end din ansøgning, hvis du vil have job. Se hvorfor.
3,5 pct på vej tilbage med ny styrke
4 pct-obligationen er ved at lukke igen. Det sender 3,5 pct tilbage med ny styrke.

Annonce:

af Per Palmkvist Knudsen
07.02.12, 08:04
Erhverv Min mobiltelefon skulle udskiftes. Længe havde jeg holdt liv i min... Læs mere
Årets bedste reklame fra Super Bowl
Se hvilke film, der vakte størst jubel ved en af årets største reklamebegivenheder.

Hør efterlyste John Trolle her
Tidligere i dag talte Jyllands-Posten med John Trolle.
Græsk kvinde skylder 1 mia. i skat
En græsk kvinde er blevet anholdt og sigtet for skatteundragelse for godt en milliard kroner.

Annonce:

Elton John i årets værste reklame
Den britiske musiker var med i den værste reklame ved årets Super Bowl.
Topchef elsker at pine sig selv
Dansk direktør har brugt mere end 8.000 timer på at træne sin krop.

Sådan undgår du at brænde ud
Vil du have mere energi, skal dit "indre batteri" gøres større. Stress- ekspert fortæller hvordan.
Den sande tilstand
Få overblik over de aktuelle danske og internationale regnskaber.

Ny IT karriere
Se flere jobmuligheder her

Annonce:

Investor

Privatøkonomi

Medier
Mest sete Super Bowl-finale nogensinde
Hele 111,3 millioner amerikanere så med og gjorde søndagens Super Bowl-finale til det mes... Læs artikel

09.43: Endnu et nej til kopi-aftale
09.32: TV3-vært kvæstet under optagelser
09.11: Mecom maner til ro om Edda-spekulationer
13.07: Direktør stopper i DR
Job & Karriere






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/