
En tredjedel af de ældre danskere har aldrig brugt internettet, viser nye tal. Foto: Colourbox
Offentliggjort 27.01.12 kl. 11:54
De fleste ældre foretrækker fortsat den personlige kontakt, breve eller telefonen.
En overraskende stor andel af de ældre afviser at springe på det "nymodens internet" eller bruge digitale platforme som Facebook, Twitter eller andre kommuniktionsforme.
Ældre Sagen anslår på baggrund af en undersøgelse fra Danmarks Statistik, at rundt regnet 430.000 personer over 65 år aldrig har været på internettet.
Som den vigtigste grund nævner halvdelen af de i alt 29 pct. mellem 65-74 år, som aldrig har været på nettet, at de fortrækker personlig kontakt, breve eller telefon, skriver Politiken.
Og jo ældre man er, jo færre bruger nettet.
For de 75-89-årige drejer det sig om 66 pct., der aldrig har været på nettet.
De ældre er også blevet spurgt, hvad der kunne få dem til at begynde at bruge internettet og her svarer 75 pct.: Slet ingenting.
Jakob Harder, chef i KL's Kontor for Digitalisering og Borgerbetjening, mener, at kommunerne kan gøre mere, da mange af de offentlige løsninger er for besværlige.
"Vi er ved at undersøge de kommunale selvbetjeningsløsninger og se dem med brugerøjne, og der er fx alt for mange steder, hvor der optræder ord, som ikke er almindelige - fagtermer eller det, man tidligere kaldte kancellisprog - og det er noget, vi kan gøre noget ved hurtigt," siger han til Politiken.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: