*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
mandag 28. juli 2014
EPN.dk
Aktier
C20 Cap
804,37-0,46% ned
Obligation
3%-44
100,32-0,40% ned
Valuta
USDUSD 5,55-0,07% ned

Teknologi - i samarbejde med

computerworld.dk
Computer & Internet 15.01.2010 kl. 10:01
En kineser benytter sig af en internetcafé i Fuyang. Foto: AP.

Den kinesiske netcensur står for fald

Striden mellem Google og Kina kan i sidste ende betyde begyndelsen på enden for netcensur i Kina. Læs her hvorfor.

Hele sagen om Googles potentielle exit i Kina handler i bund og grund om det amerikansk-kinesiske forhold de næste mange år.

Obama-regeringen har brug for at vise tænder og styrke i forhold til et stadigt stærkere Kina, der sammen med Brasilien, Indien og Sydafrika under COP15 i den grad kunne sætte dagsordenen uden om en dybt frustreret amerikansk delegation, der var dårligt forberedt på de ændrede geopolitiske forhold.

Nu er det payback-time, og med en WTO-kendelse i baghånden har den amerikanske regering og Google besluttet, at Kina skal leve op til de internationale spilleregler for immaterielle tjenester. Herunder beskyttelse af immaterielle rettigheder og lige vilkår til markedet for udenlandske og indenlandske virksomheder.

I de seneste 30 år er den kinesiske økonomi gået fra lukket planøkonomi til at være det mest yndede sted i verden for internationale investeringer. Men den kinesiske regering har hele tiden forsøgt at have kontrol med, hvilke internationale investeringer der kom ind i landet.

Det har dog ikke forhindret de fleste større industrier, herunder alverdens hardwareproducenter at flytte deres produktion til Kina.

Kun militær- og medieindustrien mangler i Kina

De to eneste industrier, der endnu ikke for alvor er rykket ind i Kina, er militærindustrien samt medieindustrien. Militærindustrien har fået forbud af vestlige regeringer mod at anlægge fabrikker i Kina, mens medieindustrien oplever byzantinske krav fra den kinesiske regering.

Google har den opfattelse, at det blot er en teknologivirksomhed. Men den kinesiske regering opfatter ikke Google som blot en teknologivirksomhed, der ikke har nogen politiske konsekvenser for det autoritære styre.

For trods den censur der er på Google China, er søgemaskinen stadig forholdsvis ufiltreret og giver den kinesiske befolkning muligheden for et sjældent indblik i vestlig kultur og tankegang.

Samtidig er Google i den grad symbolet på den globale amerikanske kulturdominans på samme måde som Ford, Coca-Cola og McDonalds har været det.

Bare bedre.

Bedre fordi at Google ikke på samme måde som de førnævnte virksomheder kun har været udtryk for rå konsumerisme, men hele tiden har haft et skær af helligt 'don't do evil' over sig.

Obama er dybt involveret

Den amerikanske regering bakker op omkring Google i Kina, fordi de godt kan se, at det er firmaer, der beskæftiger sig med it, teknologi og medier, der i fremtiden skal sikre smør på brødet til USA.

Den amerikanske regering er dybt bekymret for det enorme handelsunderskud, som de har med kineserne på samme måde, som briterne havde det tilbage i det nittende århundrede.

Løsningen på det britiske problem kom, da britiske handelsfolk fandt ud af at dyrke narkotika i Indien for dernæst at sælge det til stor profit i Kina. Det britiske handelsfirma Jardine, Matheson and Company, Ltd. opfordrede med succes den britiske regering til at støtte sig i kampen mod de kinesiske myndigheder.

Sammenligningen går selvfølgelig ikke ud på, at man skal forveksle Google med pushere, men at den amerikanske medie- og højteknologi-industri er det område, hvor amerikanerne kan udligne deres handelsunderskud.

For kineserne er som alle andre dybt modtagelige over for amerikanske film, computerspil, digitale tjenester og andre immaterielle produkter fra USA. Det er et industriområde, som kineserne ikke umiddelbart kan producere bedre løsninger til, end hvad amerikanerne selv kan. Over 5 millioner kinesere er angiveligt brugere af spillet World of Warcraft og de amerikanske blockbuster-film, Avatar og 2012, er nogle af de mest populære film i Kina for tiden.

Youtube og Facebook var digitale tjenester, som den kinesiske internetbruger yndede at bruge. Blandt andet er nogle af de mest populære virale videoer på Youtube kreeret af unge kinesiske studerende.

Samtidig er flere tusinder af studerende fra Kinas mest prestigefulde universitet, Peking University, på Facebook. Det er sønner og døtre af den magtfulde kinesiske elite, der altså er bekendt med og bruger et blokeret medie.

Den kinesiske regering har i modsætning til så mange andre regeringer i verden mulighed for at stoppe amerikaniseringen af den lokale kultur. Det har de også ihærdigt forsøgt med de mest populære amerikanske produkter igennem flere forskellige metoder.

- På film- og musikområdet har den kinesiske regering ikke formået at beskytte den immaterielle ophavsretslov godt nok. I hovedstaden Beijing er tusindvis af små baggårdsbutikker, der sælger piratkopieret materiale.

- Der er en løbende sag kørende om spillet World of Warcraft kan forsætte i Kina.

- Der sker blokeringer af populære vestlige digitale tjenester som Youtube og Facebook.

- Der er en løbende censur af Googles søgeresultater.

Kinas regering i vildrede

Nu har Obama og Google angiveligt fået nok og er parate til at trække en streg i sandet over for Kina. Det bliver utroligt spændende at se, hvordan den kinesiske regering reelt vil forholde sig til spørgsmålet. For amerikanerne og Google har afkrævet dem klart svar og indtil videre er svarene ligeså intetsigende som Googles egne kortfattede svar til pressen.

For realiteten er, at den kinesiske regering ikke ved, hvor den skal stå på området. Selv om Kina viste muskler ved klimatopmødet, er den kinesiske økonomi dybt afhængig af USA's forbrugere. Og Obama har tidligere i forbindelse med bildæk-sagen, hvor USA satte told op på kinesiske bildæk, vist, at han ikke er bange for at træde kineserne over tæerne for at beskytte amerikanske interesser.

Kineserne har da også før givet sig på censurområdet senest i forbindelse med implementeringen af den såkaldt Grønne Dæmning, der skulle installere overvågningsværktøj på alle computere i Kina.

Meget afhænger af den menige kineser

Nu kræver Google, at den kinesiske regering giver indrømmelser på spørgsmålet om ytringsfrihed og åbenhed på nettet. Det er helt uhørt, at et vestligt firma på den måde har stillet sig op foran den kinesiske regering, men Google har jo både den amerikanske regerings fulde støtte, og de er støttet af dele af den kinesiske befolkning.

For kineserne har egentligt været meget glade for Google på trods af, at de bruger Baidu mere. Google har nemlig trods censuren i Kina givet langt mere relevante søgeresultater om omverden for kineserne end lokale Baidu har kunnet give.

Derfor har vi også set masser af folk, der har lagt blomster uden for Google Chinas kontorer i en tilkendegivelse af støtte. Indtil videre har den kinesiske regering ladet det passere, for folkene, der støtter op bag Google, er nemlig den højtuddannede del af den kinesiske befolkning, der rent faktisk har indflydelse i Kinas regeringskontorer. Dagen efter Googles trussel om exit indeholdt logoet på den kinesiske version af Google de fire store kinesiske opfindelser, papiret, kompasset, krudtet og pressetrykken. Og det er i høj grad et tegn på, at Google forstår vigtigheden i at holde sig gode venner med også den kinesiske befolkning.

For Google forstår i den grad at udsende spin og PR. Også til et kinesisk publikum. Google-logoet indeholder nemlig disse pointer:

- Google er meget forstående over for den kinesiske kultur og det kinesiske folk.

- Kina skal passe på med ikke at lukke sig inde og bare tænke på fortidens bedrifter.

Logoet er da også modtaget forholdsvis positivt på de kinesiske onlinemedier.

PR-sejr for Google

For Google selv er der næsten intet at miste på kort sigt.

Selv om Google hentyder til, at de i seneste kvartal har haft det bedste kvartalsregnskab nogensinde i Google China, kan pressen ikke få auditør godkendte regnskaber på det, da Google ikke offentliggører omsætning på landebasis.

Men antallet af søgninger, som bliver foretaget af Google, er efter sigende faldende. Et af de laveste estimater er på blot 17 procent af det samlede antal søgninger i Kina.

Derudover har Google ingen datacentre i Kina og desuden kan Google blot flytte firmaets ingeniører til et andet land, hvis Kina-kontorerne skulle lukke. Allerede nu er der rygter om, at Googles kinesiske ansatte har fået tilbudt et amerikansk green card.

Polerer Googles brand

Samtidig polerer denne sag på en noget slidt glorie, som følge af sager om bogrettigheder, spekulationer omkring manglende betaling af skat, kritik fra databeskyttelsesorganisationer og generelle nedbrud hos Google.

I en måned, hvor det ikke just er strømmet med gode historier omkring Google, er det rart, at sagen fjerner fokus fra den noget dårlige omtale af firmaets G-phone og firmaets mystiske mangel af søgeforslag til sætningen 'islam is' på dets amerikanske søgemaskine.

Derudover vil Google i mange vestlige forbrugers øjne blive set som selskabet med moralen i orden. Modsat de firmaer der angiveligt kun tænker på profit. Det kan man blandt andet se, når politikere og forbrugere efterhånden begynder at afkræve ændringer fra Microsoft og Yahoo om deres politik med hensyn til Kina.

I sidste ende har de positive punkter af denne udmelding fra Google langt opvejet de negative konsekvenser.

Tidligere exits er blevet straffet

Men der er dog virksomheder, der før har fortrudt, at de forlod det kinesiske marked. Tilbage i 1993 forlod cowboybuksefirmaet Levi's det kinesiske marked.

I de mellemliggende år fik danske Bestseller med 'Jack and Jones' og 'Only' en solid rolle på det kinesiske marked for cowboybusker. Og i 2008 besluttede Levi's da også at vende tilbage til det kinesiske marked.

Det amerikanske aktiemarked har da også straffet Google og kraftigt belønnet konkurrenten Baidu. Begge aktier er repræsenteret på den amerikanske teknologibørs Nasdaq.

Derfor vil Kina åbne op

Hvis den kinesiske regering vælger at stå stejlt over for Googles krav, kan det betyde en regulær handelskrig. Tegnene fra den amerikanske regering tyder på, at de er parate til at støtte op om Google.

Nogle analytikere mener ikke, at den amerikanske regering er villig til at blæse problemet op, da de er bekymret for Kinas enorme reserver af amerikanske dollar. De overser dog bare, den enorme rolle som Google i dag har for USA.

Det amerikanske samfund kan overleve en statsbankerot, men den kinesiske eksportøkonomi kan ikke overleve at blive udelukket fra det globale marked. Og det kinesiske styre ved udmærket godt, at dets primære raison d'etre er på grund af den økonomiske vækst.

Hvis den kinesiske regering derimod åbner op til forhandling med Google og USA på spørgsmålet om immaterielle rettigheder og digitale tjenester, betyder det begyndelsen på enden for netcensur og den endeløse strid om immaterielle rettigheder og digitale tjenester i Kina.

Det er dog en proces, der vil tage flere år, og der kan være mange bump på vejen, men det vil uomtvisteligt være en proces, der så går i gang. Reaktionerne fra Kina vil komme drypvis og ikke som et lyn fra en klar himmel, som Googles blogpost var det.

Og hvis den kinesiske regering åbner sig, vil Google blive set som det firma, der åbnede for ytringsfriheden i Kina.

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Teknologi
Teknologi
Tophistorie

Små mobilmaster kan være mål for angreb

Minibasestationer kan være en sikkerhedsrisiko.
forsiden lige nu

Det sku' vær' så skidt, og så' det faktisk godt

Danske BNP-tal forvrænger billedet af den økonomiske nedtur, mener Sydbank.

Små mobilmaster kan være mål for angreb

Minibasestationer kan være en sikkerhedsrisiko.

5 nyttige tips til din iPhone

Se hvordan du forlænger batterilevetiden og gør lydløs-funktionen smartere.

Boligejer, snyder du dig selv?

Det er der mindst 55.000 boligejere, der gør, viser en ny opgørelse.

Lloyds indgår forlig på 370 mio. dollars

Banken betaler bøde for sin del i skandalen om manipulation med Libor-renten.

Udskældt boliglån sender realkreditlån på historisk nedtur

Jyske Bank har succes med nyt lån. Det undrer ekspert, der kalder det en sekundavare.
Annonce
Annonce
Erhverv
Modtag Computerworlds nyhedsbreve Tilmeld
Flere nyheder på Computerworld.dk
TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Tophistorier Erhverv
Erhverv & Økonomi
Et supertalent er udklækket i Danmark

Hendes morfar kom til Danmark som gæstearbejder fra Tyrkiet i 1970’erne. Selv vil 24-årige Aysil Sahin være topadvokat, og hun skiller sig allerede ud som en lysende begavelse.

Erhverv & Økonomi

Lego vil blive kidnappet igen

Greenpeace har kidnappet Lego for at nå Shell. Den slags vil legetøjskoncernen opleve igen.

Privatøkonomi
Morfar sørger for, at aktierne ikke går amok

Her er alle de ting, som påvirker dine investeringer, uden at du er klar over det.

Erhverv & Økonomi
Industrien er for pessimistisk

Fremstillingsvirksomhederne er alt for pessimistiske i deres forventninger til de kommende års eksport. Men de får ret i, at det bliver en udfordring at finde de rette folk.