
Foto: Colourbox
Offentliggjort 10.12.07 kl. 17:15
Blogging som web 2.0 tendens er ikke længere forbeholdt unge it-nørder samt andre internet-pionerer.
Kilde: Intra2
Nu har fænomenet også spredt sig på de danske direktørgange. Den administrerende direktør er nemlig flere og flere steder begyndt at blogge internt i virksomheden.
Det viser aktuel research blandt medlemmerne i Intra2, der er et dansk netværk om intranet. Undersøgelsen viser, at direktører fra GN, Rambøll Gruppen, Alka og Roskilde Bank allerede er aktive bloggere.
”Jeg foretrækker en åben, synlig og direkte kommunikation med alle medarbejderne i banken. Bloggen giver dette på en enkelt og hurtig måde. Bloggen erstatter dog ikke den løbende personlige kommunikation. Bloggen giver mulighed for alle at kommentere, debattere og tænke højt. Det er godt med en offentlig debat hvor der er mange indspark, også fra uventede kanter,” siger administrerende direktør i Roskilde Bank, Søren Kaare-Andersen
I Rambøll’s tilfælde var det i forbindelse med opkøb af en engelsk virksomhed. For de andre tre virksomheder er bloggen et fast element i kommunikationen mellem den administrerende direktør og medarbejderne i virksomheden.
Dermed har bloggen ifølge intra2 for alvor udviklet sig til at være et strategisk ledelsesredskab, som kan understøtte behovet for synlig ledelse.
Og det er der nu en del direktører, der har opdaget – og taget til sig, oplyser netværket i en pressemeddelse mandag
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: