SENESTE NYT:
OMXC20  437.86 -2.08% 
Dow Jones  12339.07 -1.31% 
Nikkei  8556.6 -1.98% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B



Tip     Print    RSS    Del    

Her er IT Factorys ukendte platform-as-a-service

Af DAN MYGIND, Computerworld

Offentliggjort 02.03.09 kl. 10:58 - opdateret kl. 14:22

Mange har undret sig over, hvad IT Factory-udviklerne egentlig arbejdede på i tiden op til Stein Baggers gigantiske svindelnummer blev afsløret. Her er svaret.

Ifølge Carsten Sjørup, den tidligere udviklingsdirektør i IT Factory, var der et reelt produkt på vej; et produkt som længe har stået i skyggen af Danmarks største erhvervsskandale.

Det tyske selskab Group Business Software AG fik dog sat spot på softwaren i IT Factory og kunne åbenbart lide, hvad det så.

Group Business Software AG overtog IT Factorys softwareaktiver i onsdags.

Nu fortæller Carsten Sjørup, hvad platform-as-a-service (PaaS) produktet egentlig indeholder, og hvad ideen med det hidtil ukendte produkt var.

Infrastruktur og management

Platformen består overordnet set af to hovedfunktioner.

En infrastruktur-del som danner grundlaget for, at virtuelle maskiner kan anvendes over nettet.

"Infrastruktur-delen sørger for den tekniske infrastruktur, hvor der stilles virtuelle maskiner til rådighed for applikationer," forklarer Carsten Sjørup.

Virtualiseringsteknologien er baseret på Parallels teknologi. Til forskel fra andre udbydere af virtuelle maskiner via nettet, er der bygget moduler ind i platformen, som skal gøre det enklere at etablere netbaserede systemer.

"Dele af det er lidt det samme som Amazons EC2, men de laver kun virtuelle maskiner på nettet. De har ikke management-løsningen med," siger Carsten Sjørup.

Management-løsningen, eller administrationsdelen, anvendes til oprettelse og vedligehold af oplysninger om kunder, partnere og brugere.

"Langt hen ad vejen er det et management- og automatiseringsværktøj. Det automatiserer infrastrukturen og håndterer dine kunder, partnere og brugere.

En software-producent skal koncentrere sig om det, han er god til. Hvis en software-producent eksempelvis ønsker at udvikle et HR-system som en SaaS-løsning (applikation der tilbydes på internettet, red.) slipper han for at bruge tid på brugerstyringssystem, kundestyringssystem og billing-system ved at anvende management-delen.

Det er sådan nogle ting, som platformen tilbyder, så man ikke behøver at kode det, hver eneste gang man skal lave en applikation," forklarer Carsten Sjørup. Har kunden allerede en web-applikation, skal der ifølge Carsten Sjørup ikke laves meget kode for at integrere den med platformen.

"Det kommer selvfølgelig an på, hvor autonom applikationen er. Hvis applikationen eksempelvis kan bruge LDAP som brugerdatabase, så kan den pege på platformen og anvende brugerne fra platformens bruger-modul," siger Carsten Sjørup.

Det er muligt at tilpasse platformen til en applikations specifikke behov.

"Hvis applikationen eksempelvis skal lave noget applikationsspecifikt hver gang, der oprettes en kunde, så er der mekanismer på platformen, som applikationen kan hooke sig op på. Når der oprettes en kunde, kan platformen sørge for, at en webservice, som software-producenten selv har udviklet, kaldes," siger Carsten Sjørup.

Webservices i platformen er alle SOAP-baserede.

Windows-baseret infrastruktur

Selve infrastrukturen er for tiden baseret på Windows, men der er planer om, at platformen også skal kunne køre på Linux.

"Før det hele faldt fra hinanden, var vi igang med at lave support for Linux. Det var et stort ønske fra blandt andre IBM," siger Carsten Sjørup.

Carsten Sjørup understreger, at detaljerede planer for platformens fremtid ikke er udarbejdet, men nogle hovedlinjer er mere eller mindre på plads.

"Nu skal der ses på projektplaner igen. Linux får formentlig en høj prioritet, men generelt er detaljerne ikke på plads endnu. Det er noget vi skal finde ud af sammen med tyskerne i den næste måneds tid," siger Carsten Sjørup.

Ideen er, at platformen skal gøre tyskernes applikationer tilgængelige som SaaS.

"IT Factorys plan var at sælge platformen som et produkt i sig selv her i januar. Nu bliver det en understøttende platform til de hovedprodukter, som Group Business Software AG har. De ser platformen som en mulighed for at komme med software as a service. Den skal hjælpe de produkter med at komme ud på internettet.

Carsten Sjøgren vil dog ikke afvise, at selve platformen vil blive solgt som et selvstændigt produkt, men det er for tidligt at sige, om det vil ske.

CRM, HRM og BI del af platform?

Ifølge Carsten Sjørup var det meningen, at platformen skulle leveres sammen med Customer Relation Management (CRM)-, Human Ressource Management (HRM)- og et Business Intelligence (BI)-system.

"Det var meningen, at BI-produktet og den nye version af CRM og HRM på portalserveren skulle have været frigivet sammen med platformen. Partnere, som valgte platformen, skulle så kunne have anvendt dem som en slags skabeloner til at komme hurtigt i gang med en løsning," fortæller Carsten Sjøgren.

Ifølge Carsten Sjørup er Group Business Software AG's fokus på selve platformsproduktet som understøttende del til tyskernes egne produkter, så han ved ikke, om der vil komme et platform-produkt, hvor BI, CRM og HRM er inkluderet.

Tv: Sådan svindlede Stein Bagger

Tilmeld dig overvågning af Teknologi


Forsiden lige nu

Så galt kan det gå i Grækenland

Europas gældskrise: Historisk set viser Argentina vejen ned i afgrunden med voldsomme og kaotiske konsekvenser. Deltag i debatten


  
Millionærernes opskrift på penge
Én ting er altafgørende, når du vil have succes. Få fem millionærers guide til guldet.
Skat smider fløjlshandskerne
Danske læger kan ikke længere hive en skattefri gevinst hjem fra Norge.
Kvindetræt iværksætter genopliver glemt erhverv
Jonas Larsen tjener nu gode penge på sin forretning - udelukkende for mænd.

Annonce:

af Per Palmkvist Knudsen
15.05.12, 05:24
Erhverv Stort er godt. I det mindste hvis vi taler om at mindske omkostningerne til... Læs mere
It-nørd hjalp ven og endte i retten
Peter Schjøtt skulle bare lave en vens computer. Det bragte ham i hænderne på politiet.

Sådan ser Vestas prikkerunde ud
174 stillinger bliver nedlagt i Danmark. Her rammer fyringerne.
Stor bank mister 25 mia. kr. om dagen
Værdien af amerikansk storbank rasler ned, selv om der egentlig er fest på børserne.

Annonce:

Succesfulde mennesker snakker løs
Det er en garanti for succes, hvis du lærer at deltage i samtalerne, siger førende headhunter.
Her er de 10 hårdest pressede banker
Kunder i en af følgende pengeinstitutter bør være særligt opmærksomme.

Unik bil kan "køre" på vandet
Den kan besvæge sig med over 200 km/t på landjorden og 72 km/t i vandet.
Topchefer i krig tvinges til forhandling
I dag mødes topcheferne for henholdsvis Apple og Samsung ansigt til ansigt.

Annonce:

Økonomi
Samfund

Privatøkonomi
Køb en kirke
Køberne står i kø efter kirker. I Aarhus har erhvervsejendomsmægler solgt tre på kort ... Læs artikel

11.40: Skatteindgreb bremser fortsat bilsalget
09.47: Nordea tjener på boligkrisen
09.13: Boligmarkedet styret af frygt
06.38: Danmarks rigeste bliver rigere
Bolig
Køb en kirke
Køberne står i kø efter kirker. I Aarhus har erhvervsejendomsmægler solgt tre på kort ... Læs artikel

09.47: Nordea tjener på boligkrisen
09.13: Boligmarkedet styret af frygt
17.19: Meget sværere at få boliglån
06.53: Det er blevet billigere at købe hus

Job & Karriere






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/