Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
søndag 20. april 2014
EPN.dk
Aktier
C20 Cap
739,661,83% op
Obligation
3,5%-44
102,300,17% op
Valuta
USDUSD 5,40-0,06% ned

Teknologi - i samarbejde med

computerworld.dk
Computer & Internet 15.01.10 kl. 10:01
En kineser benytter sig af en internetcafé i Fuyang. Foto: AP.

Den kinesiske netcensur står for fald

Striden mellem Google og Kina kan i sidste ende betyde begyndelsen på enden for netcensur i Kina. Læs her hvorfor.

Hele sagen om Googles potentielle exit i Kina handler i bund og grund om det amerikansk-kinesiske forhold de næste mange år.

Obama-regeringen har brug for at vise tænder og styrke i forhold til et stadigt stærkere Kina, der sammen med Brasilien, Indien og Sydafrika under COP15 i den grad kunne sætte dagsordenen uden om en dybt frustreret amerikansk delegation, der var dårligt forberedt på de ændrede geopolitiske forhold.

Nu er det payback-time, og med en WTO-kendelse i baghånden har den amerikanske regering og Google besluttet, at Kina skal leve op til de internationale spilleregler for immaterielle tjenester. Herunder beskyttelse af immaterielle rettigheder og lige vilkår til markedet for udenlandske og indenlandske virksomheder.

I de seneste 30 år er den kinesiske økonomi gået fra lukket planøkonomi til at være det mest yndede sted i verden for internationale investeringer. Men den kinesiske regering har hele tiden forsøgt at have kontrol med, hvilke internationale investeringer der kom ind i landet.

Det har dog ikke forhindret de fleste større industrier, herunder alverdens hardwareproducenter at flytte deres produktion til Kina.

Kun militær- og medieindustrien mangler i Kina

De to eneste industrier, der endnu ikke for alvor er rykket ind i Kina, er militærindustrien samt medieindustrien. Militærindustrien har fået forbud af vestlige regeringer mod at anlægge fabrikker i Kina, mens medieindustrien oplever byzantinske krav fra den kinesiske regering.

Google har den opfattelse, at det blot er en teknologivirksomhed. Men den kinesiske regering opfatter ikke Google som blot en teknologivirksomhed, der ikke har nogen politiske konsekvenser for det autoritære styre.

For trods den censur der er på Google China, er søgemaskinen stadig forholdsvis ufiltreret og giver den kinesiske befolkning muligheden for et sjældent indblik i vestlig kultur og tankegang.

Samtidig er Google i den grad symbolet på den globale amerikanske kulturdominans på samme måde som Ford, Coca-Cola og McDonalds har været det.

Bare bedre.

Bedre fordi at Google ikke på samme måde som de førnævnte virksomheder kun har været udtryk for rå konsumerisme, men hele tiden har haft et skær af helligt 'don't do evil' over sig.

Obama er dybt involveret

Den amerikanske regering bakker op omkring Google i Kina, fordi de godt kan se, at det er firmaer, der beskæftiger sig med it, teknologi og medier, der i fremtiden skal sikre smør på brødet til USA.

Den amerikanske regering er dybt bekymret for det enorme handelsunderskud, som de har med kineserne på samme måde, som briterne havde det tilbage i det nittende århundrede.

Løsningen på det britiske problem kom, da britiske handelsfolk fandt ud af at dyrke narkotika i Indien for dernæst at sælge det til stor profit i Kina. Det britiske handelsfirma Jardine, Matheson and Company, Ltd. opfordrede med succes den britiske regering til at støtte sig i kampen mod de kinesiske myndigheder.

Sammenligningen går selvfølgelig ikke ud på, at man skal forveksle Google med pushere, men at den amerikanske medie- og højteknologi-industri er det område, hvor amerikanerne kan udligne deres handelsunderskud.

For kineserne er som alle andre dybt modtagelige over for amerikanske film, computerspil, digitale tjenester og andre immaterielle produkter fra USA. Det er et industriområde, som kineserne ikke umiddelbart kan producere bedre løsninger til, end hvad amerikanerne selv kan. Over 5 millioner kinesere er angiveligt brugere af spillet World of Warcraft og de amerikanske blockbuster-film, Avatar og 2012, er nogle af de mest populære film i Kina for tiden.

Youtube og Facebook var digitale tjenester, som den kinesiske internetbruger yndede at bruge. Blandt andet er nogle af de mest populære virale videoer på Youtube kreeret af unge kinesiske studerende.

Samtidig er flere tusinder af studerende fra Kinas mest prestigefulde universitet, Peking University, på Facebook. Det er sønner og døtre af den magtfulde kinesiske elite, der altså er bekendt med og bruger et blokeret medie.

Den kinesiske regering har i modsætning til så mange andre regeringer i verden mulighed for at stoppe amerikaniseringen af den lokale kultur. Det har de også ihærdigt forsøgt med de mest populære amerikanske produkter igennem flere forskellige metoder.

- På film- og musikområdet har den kinesiske regering ikke formået at beskytte den immaterielle ophavsretslov godt nok. I hovedstaden Beijing er tusindvis af små baggårdsbutikker, der sælger piratkopieret materiale.

- Der er en løbende sag kørende om spillet World of Warcraft kan forsætte i Kina.

- Der sker blokeringer af populære vestlige digitale tjenester som Youtube og Facebook.

- Der er en løbende censur af Googles søgeresultater.

artiklen fortsættes...
1 - 2 - 3 - 4
null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Teknologi
Teknologi
Tophistorie

Nokia advarer mod oplader

Der kan være en sikkerhedsrisiko i 30.000 opladere fra den finske elektronikgigant.
forsiden lige nu

Fed profit ude i hampen

Hashmarkedet boomer og lokker investorer til som bier til honning. Men medicinbranchen tøver.

Skattesnydere tømmer schweiziske konti

Schweiziske banker gør op med sorte penge, og det skaber kaos ved grænsen.

Modehus får milliardsmæk

Der skal hentes milliarder til den trængte italienske statskasse, og det bliver dyrt for modehus.

Privatøkonom: Vi overforsikrer os

Danskerne er generelt et overforsikret folkefærd, mener en privatøkonom.

Advokater dropper billig retshjælp

Bureaukrati og dårlig betaling skræmmer advokater fra at hjælpe udsatte danskere.

Danskere klar til allergi-revolution i USA

Allergikere går en nemmere fremtid i møde efter en sensationel uge for dansk firma.
Annonce
Annonce
Erhverv
TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Tophistorier Erhverv
ErhvervWeekend
Eksperter: Finanssvindel vil fortsætte

En række skandaler har afsløret systematisk snyd med priserne på alt fra valuta til obligationer, guld og aktier. Trods ny lovgivning er der næppe udsigt til fair forhold for den almindelige investor.

ErhvervWeekend

Professionelle pengemænd er klar til at investere i hash

Skjult i hashtågerne begynder de professionelle pengemænd nu at myldre ind på det milliardstore cannabismarked.

Privatøkonomi
Behersket interesse for at flekse boligen

Regeringen ser et stort potentiale i fleksboligordningen. En boligøkonom mener dog, at loven bør ændres.

Privatøkonomi
Ældre er blevet mere mobile

Selv om forældrene er gået på pension, er de ikke blevet for gamle til at flytte efter børn og børnebørn.

Frontlines
Silkevejen som økonomisk zone

Silkevejen får nyt liv, når Kina virkeliggør ambitioner om at bruge den som kontakt til regioner, som ligger tættere på Riget i Midten end markederne i USA, Europa og Sydøstasien.