Her er Microsofts planer for skyen og Azure
Få et indblik i, hvad der kommer af nye teknologier til Microsofts bud på cloud computing, og hvordan Microsoft satser kommercielt på skyen.
Den ansvarlige for Azure i Danmark, Rene Løhde, har produceret en
pædagogisk video om Cloud Computing og relaterede begreber som IaaS, PaaS og SaaS.
Rene Løhdes video falder fint i tråd med hvad internationale analytikere mener, at Microsofts fornemste opgave i 2010 bliver: At forklare Cloud Computing og mulighederne for potentielle kunder.
Andi Mann, vicepresident fra Enterprise Management Associates, sagde
kort før jul til Network World:
"Jeg tror, at 2010 for Microsoft bliver mere vigtigt fra et marketing og positioneringsperspektiv end egentlige brugs-historier."
Det betyder dog ikke, at Microsoft ikke er igang med at gøre Azure-platformen anvendelig til produktion.
"Status på Azure er, at vi har en god driftsstabilitet, mens processer omkring deployments og skifte fra staging og deployment stadig har børnesygdomme. Det vores kunder savner allermest lader til at være en roadmap med eksisterende og kommende features og hvordan/hvornår disse er tænkt sat i drift," lyder det fra Rene Løhde.
Microsoft mener det alvorligt. Før jul blev den kommercielt vigtige Server og Tools-division ændret, så den fik et mere cloud-orienteret sigte.
Det skete kort efter, at der kom lidt mere kød på Azure-platformen i form af flere annoncerede teknologier. Microsoft annoncerede 8. december, at Windows Azure-gruppen blev fusioneret med Server- og Tools- forretningsenheden til en Server- og Cloud-division.
Dermed bliver Azure en del af en vigtig kommerciel Microsoft-division.
Den gamle Server og Tools-division af Microsoft har især solgt udviklingsværktøjer og produkter som Visual Studio, SQL Server og Windows Server rettet mod virksomhedernes it-afdelinger. Der er således masser af systemer udviklet med Microsoft-teknologi i virksomhedernes it-infrastruktur. En af den nye division Server og Clouds opgaver bliver at finde en fornuftig måde at koble den nye sky sammen med virksomhedens interne it-infrastruktur.
Microsofts tiltag kan ses som en del af
udviklingen mod den private sky og et forsøg på at bygge bro til offentlige skyer.
Split mellem skyen og interne servere
Som Amitabh Srivastava, senior vice president for Server- og Cloud-divisionen udtrykte det kort før jul:
"Vores oprindelige fokus var at gøre det enkelt at få nye applikationer op i skyen. Nu sker der et skifte. Vi går blandt andet efter legacy-applikationer, vi vil flytte dem til skyen."
"Der vil være masser af applikationer som vil være opdelt mellem skyen og virksomhedens it eller andre steder. Vi skal have de teknologier, der kan forbinde dem og vi skal levere de services, værktøjer eller andre måder, der kan hjælpe dig med at opdele dine applikationer på enhver tænkelig måde, du ønsker det."
Server- og Cloud-divisionen skal blandt andet anvende de teknologier som blev vist på Microsofts udviklerkonference Professional Developers Conference (PDC) i november måned.

Sådan modtager Apple kritik af ringe iPhone-opkald

Centralbankchef: Stop dæmoniseringen
Briterne vil stoppe skatteunddragelse
Presset på de store internationale selskaber i Storbritannien, der betaler lidt i skat, stiger. Læs artikel
Investorerne satser på nedtur i Brasilien
Ikke siden 2010 har udenlandske investorer købt så mange aktier i det sydamerikanske land. Læs artikel
Banker kan true Skotlands uafhængighed
Dansk sejr er millioner værd
Hvis sangfesten bliver brugt til at markedsføre Danmark, kan det give mange penge i kassen. Læs artikel








