SENESTE NYT:
OMXC20  432.88 2.09% 
Dow Jones  12862.23 1.23% 
Nikkei  8831.93 -0.51% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B






Tip     Print    RSS    Del    

Så er den her: Apples nye iPad

Af KIM STENSDAL, Computerworld

Offentliggjort 27.01.10 kl. 19:18 - opdateret kl. 21:44

Rygterne talte sandt. Det seneste skud på Apple-stammen er en tablet-pc. Læs alt om den her.

Steve Jobs med Apples nye iPad i hænderne. Foto: AP/Marcio Jose Sanchez

Fakta om Apples nye iPad:
  • Højde: 243 mm
  • Bredde: 190 mm
  • Tykkelse: 13,4 mm
  • Vægt: 680 gram (Wi-Fi-versionen) og 730 gram (3G-versionen)
  • Skærmen: 9,7 tommer multitouch-skærm med IPS-teknologi. 1024x768 pixel opløsning (132 ppi). Særlig fingeraftryks-fri overflade.
  • Hukommelse: Fås i 16GB-, 32GB- og 64GB-versioner.
  • Processor: 1GHz Apple A4-chip.
  • Batteri: Indbygget 25 Whr lithium-polymer-batteri, der kan give op til 10 timers uafbrudt internetbrug (med Wi-Fi), video-kigning eller musik-lytning.

Det kommer iPad'en til at koste (i USA):

Wi-Fi-versionen:

  • 16GB-model: 499 dollars (ca. 2.640 kr.)
  • 32GB-model: 599 dollars (ca. 3.170 kr.)
  • 64GB-model: 699 dollars (ca. 3.700 kr.)

Wi-Fi + 3G-versionen:

  • 16GB-model: 629 dollars (ca. 3.330 kr.)
  • 32GB-model: 729 dollars (ca. 3.860 kr.)
  • 64GB-model: 829 dollars (ca. 4.385 kr.)

Deltag i debatten om iPad'en nederst i denne artikel

Man kan mene meget om Apple og Steve Jobs, men uanset hvad må man tage hatten af for, at det californiske selskab gang på gang formår at få mere eller mindre en hel it-verden til at diskutere selskabets produkter.

Også selvom de endnu ikke eksisterer.

Det har i hvert fald været tilfældet i de seneste måneder med den tablet-computer, som topchef Steve Jobs onsdag aften dansk tid endelig kunne løfte sløret for på et Apple-event i Yerba Buena Center i San Francisco.

"En ny enhed skal være bedre til browsing, e-mail, billeder, video, musik, spil, e-bøger. Problemet er, at netbooks ikke er bedre til noget som helst. Vi mener, at vi har noget, der er, og vi vil gerne vise det til jer i dag. Vi kalder den en iPad," sagde Steve Jobs fra scenen.

TV: Se den nye iPad her

Forud for præsentationen er gået måneders rygte-skriverier - ikke mindst på diverse teknologi-blogs - om produktet;

Hvordan vil det komme til at se ud? Hvad vil det koste? Og kommer det til at hedde iSlate, iPad, iTablet eller noget helt fjerde?

Det kunne Steve Jobs i dag afsløre under event-overskiften "come see our newest creation."

Her er den så

iPad, som Apples bud på en tablet altså hedder, har en 9,7 tommer touch-skærm og en batterilevetid på 10 timer.

Den vil kunne fås i versioner med 16, 32 og 64 GB flash-storage. Processoren er på 1 gigahertz, og iPad har både WiFi og Bluetooth.

iPad vil uden videre kunne køre de applikationer, der er lavet til iPhone. Samtidig ser det ud til, at den vil blive en oplagt gaming-device, ligesom iPhone også allerede er blevet.

Præcis som på iPhone er det muligt at skrive på et fuldt QWERTY-tastatur via touch-skærmen, men på iPad'en har tastaturet naturligvis en mere behagelig størrelse.

Selvom Steve Jobs og Apple i dag kan sole sig i pressens blitzlys, så er det uvist, om tablet'en rent faktisk bliver en kommerciel succes på niveau med Mac-, iPhone- og iPod-produkterne.

Bill Gates fejlede i 2001

Allerede i 2001, i forbindelse med åbningen af Comdex-messen i Las Vegas, kunne Microsoft-stifter Bill Gates annoncere sin tablet-vision.

"Det er en pc stort set uden begrænsninger, og inden for fem år forudser jeg, at det vil være den mest populære form for pc, der bliver solgt i Amerika," udtalte Bill Gates dengang - en forudsigelse, der bestemt ikke holdt stik.

Nu skal Apples produkt så vurderes af forbrugerne, og spørger man IDC-analytiker Anders Elbak, er tablet-markedets succes langt fra garanteret på forhånd.

"Jeg mener stadig, at der er risiko for, at behovet måske ikke er så stort. Hvorfor skal alle dem, der har købt en netbook det seneste år, købe sådan en her også," udtalte Anders Elbak for nylig til Computerworld.

"Hvis man har en pc derhjemme, en netbook i tasken og en smartphone i lommen, hvor skal man så lige gøre af en tablet? Jeg tror ikke, at man skal forvente noget stort. Det er ikke noget, der udkonkurrerer de øvrige platforme," lød det fra Anders Elbak.

Hvor stort bliver markedet?

Han vurderer, at tablet-pc'erne, hvis de klarer sig godt, måske kan nå op på omkring 10 procent af de samlede marked for pc'er, netbooks og smartphones.

Deloitte vurderede for nylig, at markedet for tablet-computere vil kunne omsætte for omkring 5 mia. kr. på verdensplan om året.

På Gartners berømte hype cycle fra 2009 er tablet-pc'erne placeret på det modenheds-niveau, hvor de værste opskruede forventninger er overstået, og produkt-kategorien er klar til at få et egentligt gennembrud.

At dømme ud fra lanceringerne på dette års CES, bliver spørgsmålet da heller ikke, om 2010 bliver året, hvor tablet-pc'erne kommer, men snarere i hvilken grad de kommer.

Bliver der tale om et niche-fænomen eller et mainstream-produkt?

Apple sparker gang i trends

Apple blev stiftet tilbage i april 1976 i Cupertino, Califonien, hvor selskabet fortsat har hovedkontor.

I de første mange år var det primært computere og software, der var Apples forretning, men i det seneste årti har også iPod og iPhone føjet sig til produktporteføljen.

Når det netop lancerede tablet-produkt har tiltrukket sig så stor opmærksom, allerede inden det var lanceret, skyldes det ikke mindst, at tidligere Apple-lanceringer af nye produkter har vist, at Apple - uanset om det er fortjent eller ej - er firmaet, der som ingen andre kan sparke gang i nye teknologier og markeder.

Også selvom det var andre virksomheder, der kom først.

Giver Microsoft PR-baghjul

Eksempler på det er iPod'en, der langt fra var den første MP3-afspiller, iTunes, der på ingen måder var den første medieafspiller til computere, og iPhone, der i 2007 rystede godt og grundigt op i mobilindustrien, selvom firmaer som Nokia og Motorola allerede havde produceret mobiltelefoner i flere årtier.

Om det også bliver tilfældet med den nye tablet, vides endnu ikke, men rent PR-mæssigt har Steve Jobs allerede givet Microsofts Steve Ballmer, der præsenterede en tablet på CES tidligere på måneden, baghjul.

Den helt særlige hype omkring Apples produkter er en af de primære årsager til, at selskabet i det seneste årti har reddet på en bølge af succes.

I 2009 formåede selskabet - til trods for den værste økonomiske krise i mands minde - at øge årsresultatet med 18 procent og levere det bedste kvartalsregnskab i virksomhedens historie.

LÆS OGSÅ: Apple iPad: En iPod Touch på steroider

Deltag i debatten:

Tror du, at Apples nye iPad vil blive et stort hit?

Eller er produktnyheden overvurderet og overhypet?

Vil du købe en iPad, når den bliver lanceret i Danmark?

Ordet er dit!

Ordet er dit
Skriv en kommentar [Regler]
tegn tilbage
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**


* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår

Tilmeld dig overvågning af Teknologi


Forsiden lige nu

Wall Street jubler efter fremgang

Af THOMAS ANDREW, Los Angeles-korrespondent

Global økonomi: En positiv overraskelse sendte aktierne op på højeste niveau siden finanskrisen. Læs artikel


  
130.000 kr. i erstatning for SMS-fyring
Gem vigtige sms'er, hvis du korresponderer med arbejdspladsen via mobiltelefonen.
Den sande tilstand
Få overblik over de aktuelle danske og internationale regnskaber.
Ekstra Bladet knækker onlinekoden
For første gang nogensinde tjener en dansk avis seriøse penge på nettet.

Annonce:

af Per Palmkvist Knudsen
31.01.12, 06:29
Erhverv 6.613. Så mange offentlige udbud var der i 2011 viser en ny opgørelse fra... Læs mere
Topchef elsker at pine sig selv
Dansk direktør har brugt mere end 8.000 timer på at træne sin krop.

3,5 pct på vej tilbage med ny styrke
4 pct-obligationen er ved at lukke igen. Det sender 3,5 pct tilbage med ny styrke.
Kæmpe tv kan gemmes i spejl
Nyt fjernsyn er både spejl og tv i et. Til gengæld koster det kassen.

Annonce:

Derfor er dit CV så vigtigt
Dit CV er langt mere vigtigt end din ansøgning, hvis du vil have job. Se hvorfor.
Derfor trækker din chef chefkortet
Danskere bliver intimiderede, når de møder en chef, der overtrumfer deres beslutninger.

Kunstner scorer vildt på Facebook
En graffitimaler har større grund end de fleste til at glæde sig over børsintroduktion.
Sådan vokser din opsparing bedst
Uvildig rådgiver peger på det bedste sted at sætte pengene fra opsparingen.

Ny IT karriere
Se flere jobmuligheder her

Annonce:

Seneste nyt: EPN


Job & Karriere






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/