SENESTE NYT:
OMXC20  437.86 -2.08% 
Dow Jones  12345.24 -1.26% 
Nikkei  8556.6 -1.98% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B



Tip     Print    RSS    Del    

Nyt dansk it-projekt med milliard-potentiale

Af MADS ELKÆR, Computerworld

Offentliggjort 01.03.10 kl. 11:40

En lys idé kan vise sig at blive guld værd for en flok danskere.

To tidligere chefer fra IT- og Telestyrelsen har fået en lys idé.

Derfor har de for 10 måneder siden stiftet virksomheden Tradeshift, der med en bred vifte af investorer bag sig har som formål at sætte sig tungt på e-faktureringsmarkedet.

Det er et marked, som efter EU-Kommissionens vurderinger har et omsætningspotentiale på godt 300 milliarder kroner alene i EU-området, hvis alle 23 millioner små europæiske virksomheder kobler sig til e-fakturaer.

"Jeg er nordjyde, og derfor vil jeg være godt tilfreds med bare at få fat i en lille del af den kage," siger direktør Christian Lanng fra Tradeshift.

Han har tidligere siddet som kontorchef i IT- og Telestyrelsen og har siden juli 2009 udviklet på Tradeshifts store handelsportal sammen med blandt andre IT- og Telestyrelsens tidligere chefkonsulent Mikkel Hippe Brun (CTO og medstifter), Jon Bosak (manden bag XML-dataformatet), iværksætteren Morten Lund (rådgiver i Tradeshift) og små 50 andre personer fordelt med 13 folk i København og resten i lande som Tyskland, Brasilien og Sri Lanka.

Og inden lanceringen om få ugers tid er der stor optimisme i udviklerlejren.

"Jeg ville jo ikke opsige en godt lønnet stilling som kontorchef hos IT- og Telestyrelsen midt i en finanskrise, hvis jeg ikke troede på konceptet. Der er ingen tvivl om, at vi kommer med noget helt nyt. Vi har ikke startet en dansk virksomhed. Det er en global virksomhed fra starten," fastslår Christian Lanng, som nævner europæiske virksomheder i alle størrelser og offentlige myndigheder som målgruppen for Tradeshift.

Kombination af EDI og LinkedIn

Men hvad ligger der egentlig bag de usædvanligt store armbevægelser?

Tradeshifts koncept er groft sagt at kombinere de traditionelle og lukkede EDI-handelspladser, der kører på mainframes, med en cloudbaseret handelsplatform, hvor både bittesmå og helt store virksomheder kan tilmelde sig og udveksle e-fakturaer med hinanden.

For de små virksomheders vedkommende betyder det, at de kan sende e-fakturaer oprettet i Microsoft Office, OpenOffice, deres lokale ERP-system eller via en webformular.

For de store virksomheder vil konceptet betyde, at de kan modtage e-fakturaer fra selv små virksomheder, som tidligere sendte PDF-filer eller papirfakturaer, som derefter skulle tastes manuelt ind i deres tunge ERP-systemer.

Det tastearbejde vil Tradeshift gøre op med ved at tilbyde direkte backend-integration fra de små virksomheders e-fakturaer til blandt andet Microsoft Navision, SAP, og Oracles ERP-systemer.

"Vi vurderer, at en stor virksomhed med millionvis af fakturaer på nuværende tidspunkt kun modtager omkring 20 procent af deres fakturaer som e-fakturaer, fordi alle deres mange, små leverandører ikke sender e-fakturaer," siger Christian Lanng, som påpeger, at Tradeshift på den måde vil være med til at minimere administrationsomkostningerne for alle typer virksomheder.

Inviterer de små virksomheder med

Direktør Christian Lanng påpeger samtidig, at Tradeshift-konceptet også har til hensigt at gøre det meget nemmere for små virksomheder at komme i gang med e-fakturaerne. "Vi har som udgangspunkt ønsket at bygge så solid software, at de små virksomheder vil benytte den uden tvang fra deres store kunder. Vi ville ikke bygge et gammeldags EDI-system, men snarere noget, der ligner Gmail," forklarer Christian Lanng.

Han nævner, at selskabet har taget tyren ved hornene ved først og fremmest at tilbyde de små virksomheder en basisversion af Tradeshift-platformen med én enkelt konto, som er gratis modsat de velkendte EDI-systemer, hvor det kan koste tusindvis af kroner at tilmelde sig op til en tier hvor gang, der bliver sendt en faktura.

Større virksomheder med flere handelspartnere kan mod betaling tilmelde sig enten den professionelle version eller den store, avancerede udgave med backend-integrationen til SAP og de andre større ERP-systemer.

Alle tre versioner har en flatrate-betalingsform, så det betyder ikke noget, om virksomhederne sender en eller ti millioner fakturaer.

Sociale vetalinger

Handelsportalen har samtidig også en social dimension, fordi det er muligt at kontakte og kommunikere med ens kunder leverandører samt invitere virksomheder, som man kender det fra Facebooks vennelister.

"Hvis man nu har fået røde stole i stedet for blå, så kan man skrive en kommentar i systemet, og den vil så blive sendt til en leverandør. Derudover er der også en viral dimension i markedsføringen på den måde, at hvis en kunde ikke er tilmeldt, så mailer vi leverandørens PDF-faktura til kunden med en henvisning til, hvordan man tilmelder sig Tradeshift," forklarer Christian Lanng.

Han fortæller, at systemet også tæller et hav af ekstrafunktioner udover e-fakturaen, der skal gøre dagligdagen nemmere for indkøbsafdelingen.

De tæller blandt andet real-time overvågning af fakturabetaling, BI-værktøjer og trækningen af kunders/leverandørers stamdata fra Tradeshift-portalen, så man slipper for selv at holde sine egne systemer opdaterede, hvis en leverandør/kunde eksempelvis flytter eller fusionerer.

Kniber med netbankbetalinger

Dertil kommer, at man naturligvis kan betale over platformen.

Udvekslingen af fakturabetalinger på Tradeshift-platformen bestemmer man stort set selv, så længe det drejser som kroner og ører, der kan gøres op i nuller og et-taller.

Med andre ord, så bliver stort set alle digitale betalingsformer lige fra kreditkort til PayPal tilgængelige, og man kan sætte sine systemer op til kredit eller en her-og-nu-betaling - eventuelt med en rabat som følge af den hurtige betaling. Selv om Tradeshift har en lille portion netbanker med i ordningen, kniber det endnu med at få integreret alle, så derfor er denne integration et af de helt store, kommende fokusområder for det nystartede selskab.

Åbne standarder er vejen frem

Tradeshifts platform kører på egenudviklet software samt i Amazons sky, mens selve faktura-delen er baseret på den åbne UBL-standard, som blandt andet det offentlige Danmark og hele den nordiske region benytter sig af.

EU har taget initiativ til, at XML-afarten UBL skal være den gældende standard i sit e-faktureringsprojekt [url=http://www.peppol.eu/] Peppol-projekt[7url], hvilket Christian Lanng sidestiller med mobilernes GSM-udvikling i 1982.

"GSM var en politisk beslutning om et fælles framework for mobilerne i Europa, hvilket modnede markedet meget hurtige end eksempelvis i USA, hvor der var konkurrerende standarder. Det samme er nu sket igen med hensyn til e-fakturering, og det vil vi naturligvis benytte os af," siger Christian Lanng.

"Vores platform er generelt bygget op omkring åbne standarder, så softwarevirksomheder med gode idéer kan igennem vores API'er bygge applikationer til vores platform," siger han.

IDC: God idé

Hos it-analysevirksomheden IDC Nordic peger direktør Per Andersen på, at Tradeshift har fat i den lange ende.

"Det er helt sikkert en god idé, og der er et voksende marked for e-invoicing,", siger Per Andersen.

Men han vil ikke kalde Tradeshift-platformen for en revolution.

"Så vidt jeg kan se vil de være op imod systemer som PayPal, der allerede er en dominerende faktor i markedet. Og jeg mener, der er flere af slagsen (på markedet, red.) allerede. Tradeshift har muligvis en fordel med backend-integration til SAP og de andre store ERP-løsninger," siger Per Andersen.

Christian Lanng fra Tradeshift ser dog ikke PayPal som en stor konkurrent, selv om de er på samme marked.

"PayPal er mere til forbrugermarkedet, og vores kunder kan også betale via PayPal. Så PayPal supplerer snarere end at være en direkte konkurrent," mener han.

Tilmeld dig overvågning af Teknologi


Forsiden lige nu


  
Millionærernes opskrift på penge
Én ting er altafgørende, når du vil have succes. Få fem millionærers guide til guldet.
Skat smider fløjlshandskerne
Danske læger kan ikke længere hive en skattefri gevinst hjem fra Norge.
Kvindetræt iværksætter genopliver glemt erhverv
Jonas Larsen tjener nu gode penge på sin forretning - udelukkende for mænd.

Annonce:

af Per Palmkvist Knudsen
15.05.12, 05:24
Erhverv Stort er godt. I det mindste hvis vi taler om at mindske omkostningerne til... Læs mere
It-nørd hjalp ven og endte i retten
Peter Schjøtt skulle bare lave en vens computer. Det bragte ham i hænderne på politiet.

Sådan ser Vestas prikkerunde ud
174 stillinger bliver nedlagt i Danmark. Her rammer fyringerne.
Stor bank mister 25 mia. kr. om dagen
Værdien af amerikansk storbank rasler ned, selv om der egentlig er fest på børserne.

Annonce:

Succesfulde mennesker snakker løs
Det er en garanti for succes, hvis du lærer at deltage i samtalerne, siger førende headhunter.
Her er de 10 hårdest pressede banker
Kunder i en af følgende pengeinstitutter bør være særligt opmærksomme.

Unik bil kan "køre" på vandet
Den kan besvæge sig med over 200 km/t på landjorden og 72 km/t i vandet.
Topchefer i krig tvinges til forhandling
I dag mødes topcheferne for henholdsvis Apple og Samsung ansigt til ansigt.

Annonce:

Økonomi
Samfund

Privatøkonomi
Køb en kirke
Køberne står i kø efter kirker. I Aarhus har erhvervsejendomsmægler solgt tre på kort ... Læs artikel

11.40: Skatteindgreb bremser fortsat bilsalget
09.47: Nordea tjener på boligkrisen
09.13: Boligmarkedet styret af frygt
06.38: Danmarks rigeste bliver rigere
Bolig
Køb en kirke
Køberne står i kø efter kirker. I Aarhus har erhvervsejendomsmægler solgt tre på kort ... Læs artikel

09.47: Nordea tjener på boligkrisen
09.13: Boligmarkedet styret af frygt
17.19: Meget sværere at få boliglån
06.53: Det er blevet billigere at købe hus

Job & Karriere






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/