SENESTE NYT:
OMXC20  432.88 2.09% 
Dow Jones  12862.23 1.23% 
Nikkei  8831.93 0.0% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B






Tip     Print    RSS    Del    

Ekspert: Danmarks mest pinlige tv-optræden

Offentliggjort 12.03.10 kl. 12:53

Dell-topchefs optræden i kritisk tv-program var "katastrofal og helt surrealistisk".

Direktør for Dells danske forretning Stig Jørgensen. Foto: AP & Dell, Kollage: Mattias Grøndal

Direktøren for den store amerikanske computerproducent Dells danske forretning, Stig Jørgensen, var tirsdag aften i studiet hos Kåre Quist i DR's forbrugerprogram "Kontant".

Anledningen var, at Kontant nu for anden gang beskæftigede sig med en række utilfredse Dell-kunder, som havde fået fejlbehæftede produkter og oplevet dårlig kundeservice.

Men Dell-direktørens tv-optræden udviklede sig til et skrækeksempel på, hvordan man ikke håndterer en i forvejen dårlig sag i medierne.

Det blev oplyst, at Stig Jørgensen kun havde et kvarter - men det viste sig, at han havde sin mobil med i lommen, og da den ringede under interviewet, forsøgte han at komme ud i utide med begrundelsen, at han havde et møde, skriver nyhedssitet Bureaubiz.dk.

Pr-direktør: Katastrofalt og surrealistisk

Bureaubiz.dk, som bringer nyheder og kommentarer fra bureaubranchen, har efterfølgende fået adm. direktør Jens Kofoed fra det store internationale pr-bureau Hill & Knowlton til at vurdere Dell-chefens tv-optræden, og han er skånselsløs i sin kritik.

"Jeg har set mange pinlige optrædener i Kontant - som f.eks. da Totempo's direktør kun ville lade sig interviewe, hvis han havde sin advokat ved sin side - men Dell's optræden kvalificerer sig til noget af det mest pinlige. Det var katastrofalt og helt surrealistisk," siger Jens Kofoed til Bureaubiz.dk.

Han tilføjer, at man måske kunne forstå det, hvis det var en sidegade-fusker, men man forventer andet og mere, når der er tale om en stor børsnoteret og respektabel virksomhed som Dell.

"Kontant er et meget aggressivt program, og jeg ved, at mange erhvervsfolk ikke vil optræde, fordi de ikke føler sig fair behandlet. Jeg kan sagtens forstå holdningen og den kritiske tilgang til programmets form, og jeg mener, at folkene bag programmet også bør passe på, at det vindue, de giver til forklaringer til sidst i programmet, ikke bliver for småt både hvad angår tid og fordelingen af taletid mellem studieværten og den interviewede", siger Jens Kofoed til Bureaubiz og fortsætter:

"Men når det er sagt, så er sådan et program en del af den virkelighed, man som virksomhed skal forholde sig til. Det er jo nogle rimelig håndfaste kritikpunkter over for Dell, man tager fat i."

Kan blive dyrt for Dell

Men det er ikke blot tirsdagens tv-optræden, der får dumpekarakter. Kæden ryger allerede af, da Stig Jørgensen afviser at komme i studiet, da Kontant første gang behandler problemet med utilfredse Dell-kunder

"Man vælger i første omgang den meget defensive strategi ikke at stille op, og ender i stedet med at blive taget under behandling to gange. Og når man så stiller op, så sker det på så katastrofal vis. Dell-direktøren har efterladt et arrogant indtryk. DR og utilfredse kunder er ikke vigtige nok til at han vil slukke sin mobiltelefon. Nok er forbrugernes hukommelse dårlig, men jeg er alvorligt bange for, at Dell's optræden vil vise sig at være meget kostbar," siger Jens Kofoed.

Kilde: Bureaubiz.dk

Tilmeld dig overvågning af Teknologi


Forsiden lige nu

Wall Street jubler efter fremgang

Af THOMAS ANDREW, Los Angeles-korrespondent

Global økonomi: En positiv overraskelse sendte aktierne op på højeste niveau siden finanskrisen. Læs artikel


  
130.000 kr. i erstatning for SMS-fyring
Gem vigtige sms'er, hvis du korresponderer med arbejdspladsen via mobiltelefonen.
Den sande tilstand
Få overblik over de aktuelle danske og internationale regnskaber.
Ekstra Bladet knækker onlinekoden
For første gang nogensinde tjener en dansk avis seriøse penge på nettet.

Annonce:

af Per Palmkvist Knudsen
31.01.12, 06:29
Erhverv 6.613. Så mange offentlige udbud var der i 2011 viser en ny opgørelse fra... Læs mere
Topchef elsker at pine sig selv
Dansk direktør har brugt mere end 8.000 timer på at træne sin krop.

3,5 pct på vej tilbage med ny styrke
4 pct-obligationen er ved at lukke igen. Det sender 3,5 pct tilbage med ny styrke.
Kæmpe tv kan gemmes i spejl
Nyt fjernsyn er både spejl og tv i et. Til gengæld koster det kassen.

Annonce:

Derfor er dit CV så vigtigt
Dit CV er langt mere vigtigt end din ansøgning, hvis du vil have job. Se hvorfor.
Derfor trækker din chef chefkortet
Danskere bliver intimiderede, når de møder en chef, der overtrumfer deres beslutninger.

Kunstner scorer vildt på Facebook
En graffitimaler har større grund end de fleste til at glæde sig over børsintroduktion.
Sådan vokser din opsparing bedst
Uvildig rådgiver peger på det bedste sted at sætte pengene fra opsparingen.

Ny IT karriere
Se flere jobmuligheder her

Annonce:

Seneste nyt: EPN


Job & Karriere






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/