
Offentliggjort 13.05.10 kl. 22:35
Danskernes forbrug af data stiger voldsomt og vil om 10 år være 44-doblet, mener en analysevirksomhed.
Elselskabernes initiativer er blevet påskønnet af EU, der ønsker at forbedre bredbåndsmulighederne i Europa. Kommissionen opfordrer direkte medlemsstaterne til at øge investeringerne i nyt bredbånd. EU-Kommissionen efterlyser derfor investeringer i næste generations højhastighedsnet, baseret på optiske fibre.
For 10 år siden var danskernes behov for data beskedne. Dengang var Post Danmark stadig den fortrukne distributør af information og de mest moderne havde netop fået et ADSL-modem med en hastighed på 128 kbit.
Siden da er datamængderne eksploderet. Alene i år bliver der produceret datamængder svarende til 1.200.000 millioner terrabytes. Det svarer til, at tv-serien ”24 timer” kører i 125 mio. år.
Men tørsten efter data er tilsyneladende uslukkelig, fremgår det af tal fra analysevirksomheden IDC. Den mener, at der om 10 år vil være 44 gange så meget data som i dag.
Det vil også sige, at der skal presses 44 gange så meget information igennem TDC's snart rødglødende kobberledninger. I dag er den hurtigste dataforbindelse via telefonnettet på 40 mbit - og skal den hastighed 44-dobles skal den om 10 år være på 1.700 mbit.
Mens nogle mener, at det er nødvendigt med fibernet, for at danskerne kan følge med de hurtigt stigende hastigheder, mener TDC, at de gamle kobberledninger sagtens kan leve op til de nye datamængder.
»Danskerne har ikke brug for fibernet. Kobberkablerne vil leve i en lang årrække endnu,« siger Jess Ibsen, netværksdirektør i TDC. Den danske telegigant har netop bremset fiberudrulningen i Nordsjælland. Da Dong ejede fibernettet, var strategien at lægge fiberkabler helt ud til den enkelte kunde.
Men TDC tror ikke på fiber, og vil hellere sende datamængderne gennem kobberkablerne - i alt fald det sidste stykke.
»Den almindelige forbruger har en internethastighed på 1-2 mbit. Derfor har langt, langt de fleste forbrugere ikke brug for fiber eller højhastighed,« siger Jess Ibsen.
Derfor får de færreste forbrugere lagt fiber helt hen til gadedøren. I stedet må de nøjes med de gamle kobberledninger.
Men det er en fatal fejlvurdering, mener Torben Rune, teleanalytiker og stifter af rådgivningsvirksomheden Netplan.
»Danmark skal i fremtiden leve af bl.a. digital viden. Derfor nytter det ikke at vente på, at forbrugerne efterspørger de hurtige hastigheder. De skal være til rådighed, fordi det kun er på den måde, at vi kan skabe nye erhverv og job,« mener han.
I mange lande er antallet af fiberforbindelser øget lige så hurtigt som datamængderne. I Sydkorea har 45 pct. af alle hjem en fiberforbindelse efterfulgt af Hongkong, Japan og Taiwan, fremgår det af en undersøgelse foretaget af Deutsche Bank Research.
I Sverige og Norge har omkring 10 pct. af husstandene fiberforbindelse ind i hjemmet.
I Danmark er tallet på 3 pct. Men tallet har ikke rykket sig de seneste to år, og meget tyder på, at det heller ikke vil stige markant i fremtiden.
»Danmark har brug for fiberforbindelse, hvis vi vil udvikle os som internetnation. Og det er på tide, at befolkningen og politikerne vågner op og forstår, at det altså ikke er TDC, som har de rigtige svar på, om danskerne har brug for fibernetværk. TDC har alene en dagsorden, som handler om, at de skal forøge deres overskud,« mener Torben Rune.
Hidtil har det være elselskaberne, der har ført an i fiberudrulningen. Elselskaberne har i disse år været i færd med at lægge luftledninger i jorden, og når de alligevel har gravet op, er meromkostningen ved at lægge et fiberrør i jorden minimal.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: