
Offentliggjort 06.09.10 kl. 15:59
En supercomputer ved slagteriernes samlebånd kan spare mange millioner af kroner.
Med indførelsen af supercomputere på danske slagterier er der et kæmpe besparelsespotentiale at hente på den kunstige intelligens.
Det mener Lars Bager Christensen fra DMRI/Teknologisk Institut, som er en af hovedkræfterne i et projekt mellem blandt andre Teknologisk Institut, Københavns Universitet og Danish Crown.
Folkene bag projektet forventer at spytte den første prototype på en skærerobot styret af en supercomputer ud til slagtesamlebåndene næste sommer.
Larts Bager Christensen fortæller til Computerworld, at der samtidig er et kæmpe-besparelsespotentiale i et projekt
For når slagterierne om forhåbentligt yderligere halvandet år får et gennemtestet, data-valideret deres supercomputerlignende system, vil et kørende system til to millioner kroner have tjent sig hjem igen i løbet af blot 12 måneder.
Og da der står op mod 30 lignende udskæringsrobotter rundt omkring i Europa, vil besparelsespotentialet for alle slagterierne tilsammen ligge på godt og vel en halv milliard kroner over 10 år.
"Vi håber naturligvis også på, at systemet kan bruges til andre kødvarer, hvor der ligeledes vil være stort besparelsespotentiale," siger Lars Bager Christensen.
Han nævner udover slagteriindustrien også savværks industrien som en interessant aftager, da den i høj grad forsøger at optimere udskæringen af træstammer i forhold til eksempelvis placering af knaster i de færdige produkter.
Det tre-årige projekt er støttet af Højteknologifonden og Svineafgiftsfonden.
Annonce: