Tip     Print    RSS    Del    

Danskerne frygter mobilstråling

Af MICHAEL STENVEI

Offentliggjort 22.04.09 kl. 22:30

I 2003 afviste regeringen i en pjece, at der er sundhedsfare forbundet med mobilstråling. Alligevel protesterer naboer og modstandere stadig mod nye mobilmaster og antenner.

Når debatten om mobilstråling igen dukker op til overfladen, skyldes det, at danskernes stigende forbrug af trådløs bredbånd og mobiltelefoni kræver en massiv udbygning af antallet af mobilmaster og antenner. Arkivfoto: Klaus Gottfredsen

Mobilstråling

Regeringen frikendte i 2003 mobilstråling for sundhedsfare.

I 2004 gennemførte Folketinget en høring om mobilstråling.

I 2004-2006 blev der brugt 30 mio. kr. til forskning i sagen.

Der eksisterer ingen entydige forskningsresultater om mobilstråling.

Relaterede artikler

Telebranchen støtter Sanders bløde linje

Kommuner kan frit forhale nye mobilmaster

Mobilselskaberne kaster sig over Android

Se alle >>

Striden om mobilstrålings eventuelle sundhedsfare får stadig danskerne til at bekæmpe udsigten til at få en mobilmast eller antenne som nabo.

I landets 98 kommuner sætter modstanden sit tydelige præg på sagsbehandlingen af byggesager om nye master og antenner. Indsigelser fra naboer og skeptikere trækker ofte godkendelsen af byggeansøgninger ud i årevis.

»Vi får at vide, at der ingen fare er ved mobilstråling. Men vi kommer ikke uden om, at der er mange borgere, som er bekymrede over, hvad master og antenner betyder for sundheden,« siger Jens Stenbæk, viceborgmester i Holbæk Kommune og formand for teknik og miljø i kommunernes forening, KL.

Forskning afsluttet

Debatten om mobilstråling tog for alvor fart i 2003 og 2004 og førte til, at et flertal på Christiansborg afsatte 30 mio. kr. til forskning i sundhedsfaren ved mobilstråling.

Pengene er for længst brugt, ligesom forskningen er afsluttet. Men debatten om mobilstråling fortsætter.

Det kommer ikke bag på rådmand Henrik Thomsen (SF) i Aalborg Kommune.

»Problemet er, at det aldrig er blevet afklaret, om der er en risiko. Derfor er det klart, at master og antenner stadigvæk giver årsag til bekymring,« siger Henrik Thomsen.

Når debatten om mobilstråling igen dukker op til overfladen, skyldes det, at danskernes stigende forbrug af trådløs bredbånd og mobiltelefoni kræver en massiv udbygning af antallet af mobilmaster og antenner.

De kommende år vil antallet af master og antenner gå fra knap 11.000 til mere end 16.000. Forventningen er, at det vil udløse en strøm af nye slagsmål og forsinke udbygningen.

I forvejen er bunken af byggeansøgninger om opsætning af mobilmaster og antenner vokset til 1.275 rundt om i kommunerne. En udvikling, som Jens Stenbæk først og fremmest tilskriver indsigelser fra bekymrede danskere.

Bør gå i dialog

Henrik Thomsen tror ikke, at problemet nogensinde vil finde en løsning, fordi forskerne næppe bliver enige. Men sagen kan minimeres ved at tænke stråledebatten ind i lokalplanerne rundt om i kommunerne.

»Kommunerne bør gå i dialog med teleselskaberne i forsøget på at placere masterne langt uden for de områder, man ved giver problemer. Det er villaområder og nær skoler, børnehaver og andre institutioner,« siger Henrik Thomsen.

Beskeden om, at der ingen fare er ved mobilstråling, kom fra videnskabsminister Helge Sander (V) i juni 2003. I en pjece slog ministeren fast, at der ikke var dokumenteret nogen klar sammenhæng mellem mobilstråling og sygdomme.

Reglerne forbyder i dag kommuner at inddrage sundhedsaspektet i forbindelse med behandling af teleselskabers byggeansøgninger.