SENESTE NYT:
OMXC20  437.86 -2.08% 
Dow Jones  12322.68 -1.44% 
Nikkei  8556.6 -1.98% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B



Tip     Print    RSS    Del    

M1-iværksætter belønnes for seks års arbejde

Af POVL D. RASMUSSEN, Computerworld

Offentliggjort 16.12.09 kl. 15:20

Iværksætteren Mads Veiby kastede sig i 2003 ud i en benhård konkurrence på telemarkedet med mobilselskabet M1. I dag kom belønningen for det hårde slid.

De sidste ni måneder har Mads Veiby sonderet markedet for et muligt salg af sit hjertebarn, mobilselskabet M1.

I dag lykkedes det ham så endelig at sælge selskabet til Telmore og TDC-koncernen for en uoplyst pris.

"Du får mig ikke til at sige noget om prisen, men du må gerne citere mig for, at jeg er en glad og tilfreds mand," fortæller Mads Veiby om aftalen med Telmore.

Stiftede M1 i 2003

Han stiftede i 2003 firmaet M1 sammen med Thomas Havemann, og det er altså det arbejde, der i dag ganske givet kaster millioner af sig. Dermed siger Mads Veiby farvel til ejerskabet over en virksomhed, som han i mere end seks år har været med til at bygge op.

Iværksætteren, der også har drevet online-lotto, står dog ikke med en dårlig følelse i kroppen, beretter han.

"Det er faktisk slet ikke så slemt, for jeg er 100 procent overbevist om, at den kommer i gode hænder. Men jeg har tænkt meget over det, for det er jo ikke sådan, at det er fra den ene dag til den anden. Jeg har været igennem det her i ni måneder for ligesom at kunne forberede mig på det," siger Mads Veiby.

M1 skal tage næste skridt

M1 har i dag over 100.000 kunder, og selskabet omsætter for over 100 millioner kroner. Skal virksomheden vokse yderligere, skal der ske noget nyt, mener han.

"Hvis vi skal bringe det her videre til næste niveau med 200.000 til 300.000 kunder, så mener vi egentlig, at det er det rigtige for os nu at gå ud og sætte butikken til salg og få nogle nye ejere ind, der kan være med til at løfte op på næste niveau," fortæller Mads Veiby. Aftalen, som M1 indgår med Telmore, indebærer, at M1 fortsætter under sit nuværende navn, ligesom de ansatte også fortsætter i deres fuktioner. Det har ifølge Mads Veiby været vigtigt, at virksomheden kunne fortsætte. Det betyder også, at han selv fortsætter i firmaet.

"Jeg skal fortsætte som administrerende direktør, og det var sådan set også en betingelse fra Allans (Allan Christiansen, Telmores administrerende direktør, red.) side, og det har jeg hele tiden også ytret ønske om, at jeg ville. Jeg synes, at M1 er en spændende arbejdsplads," siger Mads Veiby.

Alle er købt op

Dagens handel betyder, at alle større mobilselskaber uden eget mobilnet på det danske marked er blevet købt op. I maj købte Telenor mobilselskabet BiBoB med 69.000 kunder for 93 millioner kroner, og i dag kom turen til M1.

M1 ender efter dagens handel som et TDC-selskab, men andre parter kan have været interesserede i selskabet.

"Det vil jeg ikke kommentere, men man kan sige, at når Danmarks største selvstændige mobilselskab bliver sat til salg, og vi har så stor en omsætning og en kundedatabase, som vi har, så er det naturligt, at det vækker en interesse," siger Mads Veiby.

Opkøbsstrategi

Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult ser dagens handel som endnu et eksempel på TDC's opkøbsstrategi, hvor selskabet manifesterer sin position. Fullrate og DONG's fibernet er to eksempler fra i år.

"Hovedmotivationen er at cementere sin markedsposition, inden TDC skal børsnoteres. Sådan er det. Og så kan man sige om det her tilfælde, at TDC sikkert har givet en ganske fornuftig pris, der har gjort, at Mads er en glad mand, og det fortjener han, for han har kæmpet en hård kamp," fortæller John Strand.

Han peger på, at det er lykkedes M1 at vokse i et marked med andre lavpriskonkurrenter som Telmore, CBB Mobil og BiBoB. Alle selskaber, der er blevet købt op.

John Strand vurderer, at der fremover vil opstå nye selvstændige lavprisselskaber, men det kan godt være, at det bliver selskaber, der eksempelvis kun har mobilt bredbånd i produktporteføljen. Netop mobilt bredbånd er en af få vækstlommer i det danske telemarked.

Tilmeld dig overvågning af Teknologi


Forsiden lige nu

Underskud er femdoblet i DSB

Landtransport: DSB har hensat 60 mio. kr. til fratrædelsesordninger. Det belaster regnskabstallene i første kvartal. Læs artikel


  
Millionærernes opskrift på penge
Én ting er altafgørende, når du vil have succes. Få fem millionærers guide til guldet.
Skat smider fløjlshandskerne
Danske læger kan ikke længere hive en skattefri gevinst hjem fra Norge.
Kvindetræt iværksætter genopliver glemt erhverv
Jonas Larsen tjener nu gode penge på sin forretning - udelukkende for mænd.

Annonce:

af Per Palmkvist Knudsen
15.05.12, 05:24
Erhverv Stort er godt. I det mindste hvis vi taler om at mindske omkostningerne til... Læs mere
It-nørd hjalp ven og endte i retten
Peter Schjøtt skulle bare lave en vens computer. Det bragte ham i hænderne på politiet.

Sådan ser Vestas prikkerunde ud
174 stillinger bliver nedlagt i Danmark. Her rammer fyringerne.
Stor bank mister 25 mia. kr. om dagen
Værdien af amerikansk storbank rasler ned, selv om der egentlig er fest på børserne.

Annonce:

Succesfulde mennesker snakker løs
Det er en garanti for succes, hvis du lærer at deltage i samtalerne, siger førende headhunter.
Her er de 10 hårdest pressede banker
Kunder i en af følgende pengeinstitutter bør være særligt opmærksomme.

Unik bil kan "køre" på vandet
Den kan besvæge sig med over 200 km/t på landjorden og 72 km/t i vandet.
Topchefer i krig tvinges til forhandling
I dag mødes topcheferne for henholdsvis Apple og Samsung ansigt til ansigt.

Annonce:

Økonomi
Samfund

Privatøkonomi
Køb en kirke
Køberne står i kø efter kirker. I Aarhus har erhvervsejendomsmægler solgt tre på kort ... Læs artikel

11.40: Skatteindgreb bremser fortsat bilsalget
09.47: Nordea tjener på boligkrisen
09.13: Boligmarkedet styret af frygt
06.38: Danmarks rigeste bliver rigere
Bolig
Køb en kirke
Køberne står i kø efter kirker. I Aarhus har erhvervsejendomsmægler solgt tre på kort ... Læs artikel

09.47: Nordea tjener på boligkrisen
09.13: Boligmarkedet styret af frygt
17.19: Meget sværere at få boliglån
06.53: Det er blevet billigere at købe hus

Job & Karriere






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/