Ledelses-uro bryder ud i Nokia
Dagen før vigtig Nokia-event mister Nokia chefen for sin smartphone-division.
Den øverste chef for Nokias "mobile solution"-division og medlem af koncernledelsen, Anssi Vanjoki, har sagt sit job op, fremgår det af en pressemeddelelse fra Nokia mandag morgen.
Anssi Vanjokis opsigelse kommer blot få dage efter, at Nokia i fredags fyrede sin topchef Olli-Pekka Kallasvuo til fordel for Stephen Elop, der kommer fra en topstilling hos Microsoft.
Dagen før Nokia World
Samtidig kommer opsigelsen dagen før Nokias store årlige præsentations-event Nokia World, som løber af stablen tirsdag og onsdag i London.
Nokia World er afgørende for markedsføringen af Nokias nye smartphone med touchskærm N8, som er udset til at skulle tage kampen op med Apples iPhone og HTC's smartphones, der bygger på Googles mobile Android-platform.
Anssi Vanjoki er øverste chef for den del af Nokia-forretningen, som udvikler smartphones, og selvom han angiveligt fortsætter på sin post i op til seks måneder, kommer opsigelsen på et yderst uheldigt tidspunkt.
Kun få måneder på posten
Han har blot fungeret som "smartphone-chef" siden maj. Da foretog Nokia en større udskiftning i den del af virksomheden i erkendelse af, at den finske mobilproducent har haft endog meget vanskeligt ved at følge trop med konkurrenterne på smartphone-området.
I andet kvartal 2010 faldt Nokias andel af markedet for smartphones til 37,4 pct. fra 45 pct. et år tidligere.
I medierne spekuleres der heftigt i baggrunden for Anssi Vanjokis afgang. De spænder vidt fra, at han er gået i skuffelse over ikke at være udpeget som efterfølger til den fyrede topchef Olli-Pekka Kallasvuo, til at han er blevet prikket af den nye topchef, der efter alt at dømme har en genopretning af smartphone-forretningen som væsentlig indsatsområde.

Yahoo køber populært blogging-site

Yahoo køber populært blogging-site
Centralbankchef: Stop dæmoniseringen
Det var ikke individuelle fejl, der førte til finanskrisen, mener chefen for Storbritanniens centralbank. Læs artikel
Briterne vil stoppe skatteunddragelse
Presset på de store internationale selskaber i Storbritannien, der betaler lidt i skat, stiger. Læs artikel
Investorerne satser på nedtur i Brasilien
Banker kan true Skotlands uafhængighed
Det britiske finansministerium advarer nu om konsekvenserne, hvis Skotland stemmer for uafhængighed. Læs artikel








