Tip     Print    RSS    Del    

Hilsen fra Davos

Af KELD LOUIE PEDERSEN, epn's udsendte medarbejder

Offentliggjort 29.01.12 kl. 08:13

Jyllands-Postens udsendte medarbejder sender hver dag et brev hjem fra årsmødet i World Economic Forum.

Relaterede artikler

Hilsen fra Davos

Danske topchefer bruger kassen i Alperne

Hilsen fra Davos

Se alle >>

Vi er i Davos

• World Economic Forum mødtes første gang i 1971 i Davos.
• I 2012 er der flere end 2.600 deltagere i årsmødet i Davos, heriblandt 40 stats- og regeringschefer .
• Mexico har i år formandskabet for G20, og præsident Felipe Calderón kommer til Davos.
• Af G20-landene er de 19 repræsenteret på ministerniveau, mens alle G8-lande er repræsenteret på ministerniveau.
• 1.600 erhvervsledere deltager, og heraf vil de 1.000 være repræsenterer af enten bestyrelsesformanden eller koncernchef en.

Live webcast

Følg med når verdens mægtigste diskuterer i Davos

Hvis du vil vide mere

• Se alle netartikler
• Læs hele dækningen i Morgenavisen Jyllands-Posten

Davos

Tid til at pakke sammen og begyndte nedstigningen fra Alperne.

På fem dage er det lykkedes at komprimere næsten 500 timers sessioner sammen, hvor den største opgave faktisk har været at frasortere informationer og det er svært, når så mange magthavere og store hjerner er samlet på ét sted.

Det er det unikke ved Davos.

Her går erhvervslivets topchefer rundt som enhver anden, og lige så umuligt det er at få dem i tale i det daglige, lige så enkelt er det her i Davos. En høflig henvendelse resulterer normalt i et lige så høfligt svar. Her er alle lige, indtil det modsatte måtte blive bevist.

Netop det er unikt.

Derfor er køen lang

Mens denne hilsen skrives fra et lille cafébord i kongrescenteret, hvor årsmøderne i World Economic Forum foregår, sidder Deutsche Banks ordførende direktør Josef Ackermann på den anden side.

En høflig præsentation om at måtte stille et par spørgsmål bliver besvaret med høflig professionalisme.

Surrealistisk? Ja, egentligt, men ikke i Davos, og det er derfor, at køen er så lang.

Da professor Klaus Schwab for 42 år siden gennemførte det første årsmøde, kunne end ikke han vide, hvad idéen ville udvikle sig til, men netop ved at isolere verdens topledere i bred forstand i Europas højest beliggende købstad er det lykkedes at skabe en atmosfære af uformelt professionelt samvær, hvor grundtanken er at udveksle idéer, tanker og visioner under World Economic Forums motto »Committed to Improving the State of the World« - Forpligtet til at forbedre verdens tilstand.

Ædelt? På sin vis, da World Economic Forum er i dag en selvejende institution, hvis overskud går til velgørende formål. Omvendt hører det med, at professor Schwab sidder for bordenden og fortsat udvikler sit banebrydende koncept.

Regionale årsmøder

I dag er der regionale årsmøder i bl.a. Asien, Latinamerika, Mellemøsten, Afrika og Europa, hvor tanken er at udvide medlemskredsen til virksomheder og beslutningstagere, der ikke nødvendigvis har opnået den råstyrke, der skal til for at kunne stå fast på isen og marmorgulvene i Davos, men med deltagelsen i de regionale årsmøder sender World Economic Forum signalet om, at de en dag også vil være at finde i Davos.

Hvilke konklusioner kan uddrages af dette årsmøde i Davos?

Her må jeg sige, at de står at læse i mandagsudgaven af Morgenavisen Jyllands-Posten. Årsmødet i Davos er et af årets overhovedet mest omkostningskrævende reportageopgaver og følgelig forbeholdt abonnenterne.

I vildrede

Og dog – lad mig løfte lidt af sløret: Lederne af verdens største virksomheder, ministre fra verdens største lande og verdens største hjerner er lige så meget i vildrede som alle, der læser denne hilsen.

Det fordrer ingen Nobelpris i økonomi at konstatere, at først når Hr. og Fru Verdensborger atter føler sig trygge i jobbet, og at deres bolig ikke risikerer at falde yderligere i værdi, begynder de at løsne for privatøkonomien. Indtil da gør de, hvad de kan, for at nedbringe deres gæld og sætte tæring efter næring.

Præcis som regeringerne gør. De barberer de offentlige udgifter, så indtægterne svarer til udgifterne, lige som de af al magt forsøger at mindske den offentlige gæld.

Og lige som regeringerne gennemfører også Hr. og Fru Verdensborger strukturelle reformer.

Hvis bilen bliver skiftet ud, vil den nye bil i carporten med sikkerhed bruge mindre brændstof end forgængeren. Alle pærer i hjemmet vil være sparepærer, og eksisterer muligheden, vil oliefyret være skiftet ud med fjernvarme. Der står kun røde bøffer på menuen en gang imellem, og vin i en tre-liters bag-in-box har afløst tidligere tiders køb af årgangsvin på flaske.

Sådan kan man blive ved.

Mådeholdne

Naturligvis vil vi gerne forkæle os selv, men som tiderne er, er vi mådeholdne.

Tro det eller ej, men sådan er det også i Davos.

Topcheferne i verdens 1.000 største virksomheder sidder på de største kassebeholdninger nogensinde. Mere end 13.000 milliarder kroner, eller ikke langt fra alt, hvad vi danskere i fællig vil være i stand til at producere fra i dag og frem til 2020.

Disse topchefer får ikke deres solid løn for at gemme pengene i kassen, men for at skabe værdi for aktionærerne. Imidlertid er de så usikre på fremtiden, at det eneste fornuftige de kan gøre, er at gemme pengene til bedre tider. Og så længe de gør det, bliver der ikke sat gang i vækst og beskæftigelse.

Det første skridt

Alle lurer på alle, hvilket ingenlunde er sundt, men hvem skal tage det første skridt ud i intetheden?

Det er den gratis konklusion fra Davos.

Resten kan læses i Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

For denne gang Auf Wiedersehen fra Davos.

Om verden står til den tid, høres vi ved i den sidste uge af januar 2013.